Thuras dagbog' er angiveligt skrevet af en pige på 19 år, der på tætteste hold oplevede erobringen af Irak for halvandet år siden. Thura al-Windawi boede i Bagdad, hvor hun studerede på Saddams Farmaceutiske Skole. Nu læser hun videre på University of Pennsylvania. Livagtig reportage 'Thuras dagbog' efterlader to modsatrettede indtryk. For det første er den en nøgtern og temmelig livagtig reportage fra begivenhederne. Den efterlader et indtryk af skræk og rædsel, når missilerne hvisler forbi og luften er hed og tyk af brændende olie. Lovløshed og fanatisme En stor del af historien handler om, hvorledes Thuras familie beskytter sig, skaffer mad og holder forbindelsen til den store al-Windawi-slægt, der slipper helskindet gennem krigen. Tante Afaaf er f.eks. mere bange for insekter end for bomber. Mod bogens slutning handler det om lovløshed, begyndende fanatisme og slørtvang. Thura oplever i et efterskrift Saddams tilfangetagelse, da hun er kommet til USA, men hun er alligevel ikke rigtig glad. Politisk korrekthed Når man kender til engelsk forlagsvirksomhed for børn og unge, er det - for det andet - tydeligt, hvorledes Thuras beretning er gennemtygget og skåret til. Der er også anbragt passager, som næppe oprindeligt er tænkt og skrevet af forfatteren selv. Der er - kort sagt - en tone af hårdhændet redigering og (krigs)politisk korrekthed over 'Thuras dagbog', som egentlig slet ikke er nødvendig. Forhistorien er den, at Thura lige før krigen kom i kontakt med britiske journalister fra The Times og BBC, der opmuntrede hende til at skrive dagbog og siden fulgte hende under hele forløbet og hjalp hende videre. Thura er heldigere end studiekammeraterne fra det, der nu hedder Bagdads Farmaceutiske Skole. Man må ikke håbe, oversætteren bliver overfaldet på gaden for sit alvorlige brud på den muslimske kronologi. På side 107 kan man læse, at Muhamed levede i 1800-tallet.