0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eksperter og deres eksperimenter

Lauren Slaters introduktion til psykologiens århundrede er både sjov og skræmmende læsning. Men den lyver også, siger eksperterne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kulissen er et kontor af den gammeldags slags. Midt i rummet bag et stort skrivebord sidder en aldrende mand med pibe og et selvsikkert blik bag de tykke briller. Han hedder Jerome Kagan og er en højt respekteret psykologiprofessor på det ærværdige Harvard University.

Dertil er han den første aktør på den 'dramatiske scene', der ifølge Lauren Slater udgør psykologien som videnskab. Det er et vidensfelt, som hun i 'Opening Skinner's Box: Great Psychological Experiments of the Twentieth Century' giver fortællingens form i ti kapitler.

Hun beretter om de eksperimentelle landvindinger, der har hjulpet vores hoveder til at forstå, hvordan de fungerer.

Adfærdspsykologi
Det er blandt andet med det formål, at Slater er taget til Boston for at møde Kagan. Han skal kommentere resultatet af de forsøg, som USA's første adfærdspsykolog, B.F. Skinner, udførte i 1930'erne, og som viste, at man kunne få både dyr og mennesker til at gøre hvad som helst - slå på en pind, dreje rundt om sig selv, opføre sig ordentligt - hvis man belønnede dem med mad for deres dåd.

Men det er et mekanistisk syn på mennesket, som Kagan ikke deler, og midt i interviewet hopper han ifølge Slater under skrivebordet for at understrege sit synspunkt: »Jeg sidder under mit skrivebord. Jeg har aldrig før siddet under mit skrivebord. Er det så ikke en handling, jeg gør af min egen, fri vilje?«.

Historien om Kagan er ikke typisk for psykologer af hans rang og agtværdighed, men den er nok typisk for Slater, der i sin bog ynder at referere akademiske og filosofiske disputter i anekdotens form. Det gør 'Opening Skinner's Box' til en let og underholdende indføring i psykologiens historie, der ellers er motiveret af menneskets mørkere sider.

Eksperimenter under krigen
Bogen viser blandt andet, at det er de grusomme erfaringer fra Anden Verdenskrig, der især præger århundredets forskning, der ville undersøge, hvordan man dog kunne få en flok SS-officerer til personligt at hænge, skyde, gasse og torturere millioner af mennesker på en enkelt mands befaling.

Det var blandt andet formålet med Stanley Milgrams forskning, og han kunne i 1961 fremlægge resultater, der viste, at over halvdelen af eksperimentets forsøgspersoner havde været villige til at give et andet menneske en dødelig dosis elektrochok, hvis en mand i en hvid kittel forklarede dem, »at det var nødvendigt«.

Kvinde myrdet på åben gade i vidners påsyn
Men menneskets handlinger dikteres også af andre instanser, som f.eks. gruppepres, viste et andet eksperiment, udført nogle år senere af forskerparret John Darley og Bibb Latané i kølvandet på en forbrydelse, der i 1964 rystede New York.

Her var en ung kvinde blevet myrdet og maltrakteret på åben gade og foran øjnene på 38 vidner, uden at en eneste kom hende til undsætning. Ifølge Darley og Latanés forskning, er der større sandsynlighed for, at et menneske vil komme et andet til hjælp, hvis vidnet befinder sig alene, end hvis det er i flok.

Slaters psykologihistorie handler imidlertid ikke kun generelt om mennesker og moral, men også om de særlige personer, der står bag psykologiens forskningsresultater, og det er - som os andre - en broget flok, hvis forsøg ikke altid kan forsvares i videnskabens navn.

Det gælder f.eks. Harry Harlow, der i 1950'erne udførte en række hjerteskærende forsøg med abeunger, der først blev revet væk fra deres mor for så at blive kastet i armene på en robot, som han kaldte 'Iron Maiden', og som gav ungerne hårde stød og iskolde vandsprøjt, hvis de nærmede sig 'hende' - blot for at konkludere, at børn har bedre af en sød og kærlig mor end en ond og jernhård erstatning.

At Harlow efter sigende skulle have været skingrende beruset under de fleste af forsøgene, gør ikke sagen bedre.

Med den vægt på psykologiens bagmænd og deres alt for menneskelige sider i 'Opening Skinner's Box' er det ikke sært, at en række af bogens interviewede forskere har klaget over, hvad de kalder dens 'uvidenskabelige' omgang med psykologien og dens historie.

Dertil har Jerome Kagan direkte beskyldt Slater for at have løjet om episoden med professoren, der gik under bordet i Boston, og for nylig dissekerede biofilosoffen Peter Singer bogen i New York Times og fandt en række faktuelle fejl og forkerte stavninger blandt dens sider.

Men det er alt sammen kendsgerninger, som ikke synes at bekymre den amerikanske læser. Bogens store salgstal viser derimod, at den gode historie er mere værd end hele sandheden - og at mennesket trods alt har en fri vilje, der hverken lader sig diktere af eksperterne eller resultaterne af århundredets forsøg.