Vished. Forudanelser. Det sidste udløst af længsel mod det første. Hvem der kendte fremtiden! Af og til hører man om folk, som mere end anede, at noget skulle ske, især noget dramatisk. »Jeg vidste det!«, siger de. Sjovt nok vidste de aldrig det, som ikke gik i opfyldelse. Én ting er sikker, der har altid været bud efter dem, som påstår, at de kender andres skæbne og kan se ind i fremtiden. Engang talte de med gudernes stemme og var agtværdige kvinder, hvis hverv var Oraklets. Græske præstinder, der blev kaldt pythia og var evige jomfruer i Delphi, hvor Apollon lod sin stemme gå gennem deres laurbærgnaskende mund, eller huleboende sibyller, som lod deres spådomme skrive på blade og flyve med vinden. Gud talte gennem dem, og derfor måtte man tro på guden for at tro på oraklet. Uden guden intet orakel og dermed intet håb om at få fremtiden at vide. Nogle århundreder efter kristendommens indførelse blev de tavse. I vore dage bor de ikke i huler endsige indånder hellige dampe (i alle tilfælde ikke i al offentlighed). Nu kalder de sig læger eller astrologer (oprindelig en lige så gammel kunst som oraklernes) eller sågar Oracle, selv om det bare er et computerfirma.
Gudernes røst
Lyt til artiklen
