Omstændighederne omkring udgivelsen af Politikens 'ekstrablad', der kom på gaden første gang i 1904, er engang blevet kaldt 'knaldromanagtige'. Et ord, man for så vidt kan hæfte på hele bladets snart hundredårige historie, som den udfolder sig i første bind af Gregers Dirckinck-Holmfelds meget læseværdige krønike om 'spækhøkeravisen', der fra første færd satte sig for at være et bidsk og frejdigt modstykke til sit moderorgan. I starten stod der blot 'Ekstra-blad' over Politikens velkendte bladhoved, men ingen var i tvivl om, at Danmark havde fået et nyt dagblad. Det er slående,, med hvilken alvor samfundets top reagerede på bladets artikler og ledende artikler. Sidstnævnte forfattet af legendariske Frejlif Olsen, en selvbevidst herre, der banede vejen og udstak kursen, som det fremgår af følgende alvorsord, som Olsen selv forfattede: »Et blad skal have en mening og være præget af en mand. Et blad skal ikke blot være en avis med nyheder. Det skal være en vejleder eller en vildfører i tidens og livets, i samfundets og i åndens spørgsmål, det skal være en kampplads og en talerstol i lige så høj grad, som det er en budbringer ude og hjemme. Bladet skal være, som manden er«.
Vejleder og vildfører
Lyt til artiklen
