Ernest Hemingway skrev sin legendariske roman 'Farewell to Arms', som et opgør med de rædsler han havde oplevet som ambulancechauffør under Første Verdenskrig. Mange pacifister og krigsmodstandere har siden da ønsket krigen og al dens uvæsen hen, hvor peberet gror. Men det gælder ikke den nyligt afdøde britiske professor i socialteori, Paul Hirst (1946-2003). Ikke at hans sidste værk med titlen 'Krig og magt i det 21. århundrede' er en hyldest til krig, men han konstaterer nøgternt, at krig er et grundtræk ved enhver højere social organisering. Man kan derfor være nok så oprømt idealistisk, men det ændrer ikke ved de ufravigelige realiteter, nemlig at krig er kommet for at blive. Og ikke alene det; den har også været her i mange årtusinder og har som sådan medvirket til at skabe fundamentet for vores moderne civilisation. Gennem et længere historisk rids af krigens teknologiske udviklingsformer samt af dens politiske og økonomiske årsager, analyserer Hirst, hvordan væbnede konflikter er opstået og med hvilke midler og til hvilke formål, de er blevet udkæmpet. Det er en oplysende tour de force, hvor man næppe har smidt muskedonnerten og skiftet til forladeren, før man står med en halvautomatisk karabin og ender med at flytte hånden over på den berygtede atomknap. Hirst beskriver desuden det internationale statssystems opståen og dets reaktioner på diverse krige. Også det er udbytterig læsning, om end man i passager kan sidde og længes efter lidt håndfast empiri til at dæmme op for den meget teoritunge tekst.
Goddag til våbnene
Lyt til artiklen
