Kierkegaard-industrien er et nationalklenodie, som enhver asylsøger bør være ajour med. Men det er ulige mere interessant, når en inspireret Goethe-forsker formår at kaste afgørende nyt lys over mesteren på en måde, der er både åndfuld og eksistentiel. Det gør idehistorikeren Preben Lilhav (født 1945) i en ypperlig lille studie, der er tænkt som første del af en føljeton - og som indgår i hans skriftrække 'Goethe-Platon-traditionen'. Forfatteren søger at bevise, at Kierkegaards berømte 'jordrystelse' modsat den gængse opfattelse må ligge længe før faderens indvielse af ham i de 'syndige' misforhold, som han allerede længe havde anet. Lilhav sporer den til tiden for Kierkegaards allerførste journaloptegnelse i 1834 - jordrystelsen handler i så fald om et tab af gudstroen, der altså sætter hele forfatterskabet i gang. Den ganske unge Kierkegaard vakte da også med stærkt respektløse udtalelser om kristendommen broderens og faderens bestyrtelse, og det skete faktisk kort efter hans berømte Gilleleje-optegnelser om at finde sit arkimediske punkt i den ide, for hvilken han vil leve og dø. Den unge Kierkegaard er tilsyneladende blevet overbevist om, at den ortodokse kristendom ikke står til troende.
Den antikristne Kierkegaard
Lyt til artiklen
