0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi har den mad, vi fortjener

Puritanismen har sat sine spor i den danske madkultur. Hans Boll-Johansen spejler den i den franske.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bordet er det eneste sted, hvor man aldrig keder sig den første times tid«, skrev den franske madfilosof Brillat-Savarin i mesterværket 'Smagens fysiologi', der udkom i 1825.

Man kunne sige noget lignende om lænestolen, hvor man mageligt vil kunne tilbringe adskillige timer uden skygge af kedsomhed, hvis man sætter sig til rette med Hans Boll-Johansens nys udkomne studie i 'Madkultur i nord og syd', 'Ved bordet'.

De fleste danskere har formentlig en fornemmelse af, at der er endog ganske betydelige forskelle på dansk og fransk madkultur, og at disse forskelle blandt andet hænger sammen med, hvordan folk i øvrigt lever, og gennem århundrederne har levet, i de to lande.

Hans Boll-Johansen, som gennem hele sit arbejdsliv har beskæftiget sig med den romanske verdens litteratur og kultur, har nok altid haft mere end bare en fornemmelse af disse forskelle. Ifølge hans eget forord kom den afgørende erkendelse imidlertid, da han var ansat ved Romansk Institut, Københavns Universitet, hvor han var docent indtil 1997.

Her gjorde han den iagttagelse, at gastronomi tilsyneladende ikke var noget, som man kunne forholde sig videnskabeligt til ved et dansk universitet: Madkulturen var omtrent det eneste hjørne af den sydeuropæiske virkelighed, som ikke var genstand for forskning og undervisning, samtidig med at han og hans kolleger uden for arbejdstiden hellere end gerne muntrede sig med fransk og italiensk kogekunst.

Fritidsinteressen for sydens madkultur slog dog ikke igennem i frokostpauserne, hvor den typisk stod på »madpakker med tre flade halve«.


Den stik modsatte indstilling oplevede Boll-Johansen, da han i fem år underviste i dansk ved et fransk universitet. Her opfattede kollegerne gastronomien som en naturlig og fuldstændig integreret del af hverdagen, og universitetet holdt altid lukket mellem kl. 12 og 14, så der var tid til at spise frokost på en lokal restaurant sammen med kollegerne.

»Det lignede,« skriver Boll-Johansen, »en kulturforskel, som burde undersøges nærmere.« Og det gør han så med en herlig blanding af universitær saglighed, encyklopædisk viden, fordomsfri skarpsindighed og vid.

'Afkald og nydelse' hedder det første kapitel, som tager udgangspunkt i den fristende modsætning mellem den nordeuropæiske protestantiske puritanisme og den sydeuropæiske katolske hedonisme.

Boll-Johansen gennemspiller dette tema ved hjælp af citater fra Holberg, Hamsun, Paludan-Müller, Brandes og Kafka og mange andre. Modsætningen fastholdes, men nuanceres og kompliceres med raffinerede varianter som »puritansk hedonist« og »hedonistisk puritaner«, og der introduceres en mængde andre variable, f.eks. socialklasser, bykultur kontra landbokultur, København kontra Jylland og - og det er en af Boll-Johansens væsentligste pointer - hele det apparat af drømme om det perfekte liv, den perfekte familie, den perfekte plads i samfundet osv., som er med til at bestemme den enkeltes forhold til mad og sættes i scene gennem måltidet.

De følgende kapitler hedder 'Magt og ritualer', 'Ny bevidsthed' og 'Ved bordet', og udfolder sig som essayagtige undersøgelser af forskellige sider af fransk og dansk kultur og mentalitet, hele tiden med spisebordet som udsigtspunkt og med litteraturen og kunsten som kilde til eksempelmateriale.


Det sidste kapitel, 'At studere mad', falder tilsyneladende lidt udenfor, idet det nærmest har karakter af en forskningsoversigt, der giver et vue over, hvilke personer og institutioner der beskæftiger sig med udvikling og formidling af madkultur i Danmark - fra historikere og etnologer over Landbohøjskolen, kemikerne, kokkene, madskribenterne osv. til tv-kokkene.

Men også her er der mange gode iagttagelser og skarpt polemiske kommentarer. Om den venstre-konservative regerings beslutning om som led i kampen mod »smagsdommerne« at nedlægge Måltidets Hus hedder det f.eks.:

»En væsentlig grund til at man opgav planerne, var efter mange impliceredes mening, at Måltidets Hus blev betragtet som et decideret socialdemokratisk projekt, men man kunne også fortolke beslutningen som et udsagn om, at der stadig er liv i dansk puritanisme«.

Og om Hotel- og Restaurationsskolen: »Skolens dilemma er, at kun ganske få af de 1.200 elever, der til enhver tid er under uddannelse, ender som kokke på det gastronomiske niveau. Hertil kommer en generel tendens i dansk uddannelsestænkning til at være fjendtligt stemt over for alt, hvad der lugter af elitisme«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce