Sløk og Godot

Lyt til artiklen

Sløk! Selve navnet lyder som en institution, og det er også, hvad det betegner. Johannes Sløk, der døde forrige sommer i en alder af 85 år, var i mere end halvdelen af det tyvende århundrede en institution i den danske universitetsverden og i den offentlige debat. Han trådte frem som teolog i 1940'erne og blev yngste medlem af den århusianske firebande - bestående af ham, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og P.G. Lindhardt - der om nogen har tegnet dansk teologisk tænkning i efterkrigstiden. Han foldede sig i første omgang ud som systematisk teolog, men bevægede sig hurtigt over i idéhistorien og var efter talrige udgivelser selvskreven til Danmarks første professorat i idéhistorie, der blev oprettet i 1967. Det var inden for dette fagområde, at han nåede ud til det største publikum, ikke mindst igennem bogen 'De europæiske ideers historie', som han redigerede og gennemskrev. Dette værk, der er blevet optrykt i over 25 oplag, har siden 1962 været standardinventar i gymnasiet. Men også hans indførende værker om Platon og Kierkegaard, hans Shakespeare-oversættelser samt bøger om renæssancen har fundet mange læsere. Alligevel udgør de kendte værker kun en brøkdel af hans samlede forfatterskab, der nåede op på over 50 titler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her