0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Optur i Nederlandene

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som kulturhistorisk rejsefører er Jørgen Johansen uovertruffen. Han kan se, han kan fortælle og sætte det sete ind i en sammenhæng. For nogle år siden førte han sine læsere i de middelalderlige pilgrimmes fodspor til den berømte valfartskirke Santiago de Compostela.

Denne gang er vi ikke så langt borte. Hans nye bog 'Handel og vandel' er en rundrejse i Holland og Belgien, de historiske Nederlande.

Holland og Belgien er i dag små lande, men med en mere broget, mere dramatisk historie end Danmarks, den uundgåelige konsekvens af beliggenheden i Europas hjerte, det økonomiske centrum med den handel, alle har villet beherske.

Hundredårskrigen mellem England og Frankrig (1337-1453) gjaldt formelt den franske krone, reelt drejede det sig om kontrollen med de flamske byer og den flamske klædeindustri. 400 år senere mødte Napoleon sit Waterloo mellem Antwerpen og Bruxelles, mens krigskirkegårdenes uendelige korsrækker står som monumenter over det 20. århundredes nationalistiske vanvid og moralske kollaps.


Vi mødes med vor cicerone, Jørgen Johansen, på Grand Place eller Grote Markt i Bruxelles, måske Nordeuropas mest fascinerende torv med borger- og kompagnihuse fra omkring 1700, bygget efter Ludvig XIV's bombardement af byen i 1694, historiens første terrorbombardement. I dag er byen EU-bureaukraternes legeplads, men også Europas restaurantby nr. 1. Og så er der de fashionable Galleries St. Hubert, pauvert efterlignet i danske provinsbyers indkøbscentre.

Fra Bruxelles fører Jørgen Johansen os til Gent, middelalderens Manhattan kalder han det, 65.000 indbyggere omkring 1300, Vesteuropas største by efter Paris. Her gav Jacob van Artevelde borgerne politisk bevidsthed, købmændene blev en magtfaktor, som konger og adel måtte regne med. Jørgen Johansen fører os naturligvis til Sint Baaf-kirken med brødrene van Eycks berømte Genteralter - middelalderlig inderlighed - men samtidig begyndelsen til Vesteuropas klassiske malerkunst.

Van Eyck, Hans Memling, Gerard David, Petrus Christus, Dierich Bout, vi mærker Jørgen Johansens kærlighed til de gamle flamske mestre, som til overmål kan ses i Brügges Groeninge Museum. Og hvem betages ikke af van Eycks dejlige billede af Arnolfini og hans brud, som har forvildet sig til National Gallery i London. Arnolfini var en af de mange italienske købmænd, som slog sig ned i Flandern, hvor specialiteter fra middelhavslandene udveksledes med Nordens grovvarer.

Men det var det flamske klæde, der holdt det økonomiske kredsløb i gang. Vævestolene var industriel stordrift. Men der produceredes ikke kun metervarer eller rettere alenvarer; flamske vævere skabte de gobeliner, som fyrster og aristokrater lunede deres vægge med.

Europas gamle byer kendes på deres rådhuse og domkirker, men i Flanderns byer er gerne endnu en markant offentlig bygning Klædehallen eller på flamsk Lakenhal, laken er det samme ord som lagen, mest imponerende måske Brügges gamle klædehal med det 100 meter høje tårn, oprindelig fra 1200-tallet, men forhøjet i flere omgange i takt med den stigende selvbevidsthed; den smukkeste lakenhal finder vi dog i Leuven eller Louvain.


Lakenhal, det gamle rådhus, Det Hellige Blods Kirke, det fantastiske 1400-tals palads Gruthuis, det stemningsfulde 800-årige Sint Janhospital og de mange borgerhuse. Intetsteds i Europa uden for Italien er middelalderen nærmere end i Brügge.

Og så må vi ikke glemme tilknytningen til Danmark. I byens Skt. Donatius-kirke blev i 1127 Knud den Helliges søn, grev Karl af Flandern, myrdet foran højaltret ganske som faderen i Odense. 535 år senere dukker Brügge igen op i danmarkshistorien. Christian Ulfeldt, en søn af Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, myrdede på åben gade i Brügge Adolf Fuchs, forældrenes plageånd fra deres fangenskab på Hammershus.

I Brügges sydlige del ligger den store Beginhof. Beginerne var fromme kvinder. De levede ikke sammen som nonner, men i små huse, der tilsammen udgør et usædvanligt malerisk miljø. Navnet betyder 'de frie ånder', og den officielle kirke så i perioder skævt til dem, det hændte, at de blev anklaget for kætteri. Livet opretholdt de med tiggeri, ellers blev det almindelige efterhånden at væve og kniple. De berømte Brüggekniplinger skyldtes i væsentlig grad flittige beginhænder.

Beginhofer finder vi ikke kun i Brügge, men også i Mechelen, Antwerpen, Leuven, Gent og Courtrai for nu at nævne de bedst bevarede, de fleste fra tiden mellem 1300 og 1600. De fleste er usædvanligt maleriske, men de er kun åbne for offentligheden få gange om året, typisk sidste søndag i september.

Brügge og Gent blev overhalet af Antwerpen, der selv blev tromlet ned af Amsterdam. Med de tre imponerende rådhuse, Brügges fra 1400-tallet, Antwerpens fra 1500-tallet og Amsterdams fra 1600-tallet (det nuværende kongeslot) illustrerer, hvordan det økonomiske centrum flyttede sig.

Antwerpens chance var 1500-tallets import fra den nye verden, til gengæld blev konflikten mellem protestanter og katolikker ødelæggende. De fanatiske billedstormere ødelagde middelalderens billeder, ufattelige kunstskatte gik tabt. Men dermed blev der plads til Rubens. Byens Vor Frue Kirke er et rent Rubens Museum. Bagefter kan man se Rubens eget hus, Rubenshuis, med den smukke have, det nærmeste vi kommer drømmen om Italien i nordeuropæisk renæssance.


Den religiøse strid og billedstormen var filtret sammen med den nederlandske frihedskrig, kampen for at komme fri af Spanien. De syv nordlige provinser fik frigjort sig, mens Flandern forblev under Spanien. Men det gjaldt ikke kun friheden. Amsterdamkøbmændene så chancen for at blive de besværlige konkurrenter i Antwerpen kvit. Friheden i nord skabte dens ærlige hollandske kultur og livsstil baseret på åbenhed og tolerance. Ånden fik vingefang med Rembrandt, Spinozas filosofi og Hugo Grotius' folkeret.

Jørgen Johansen fører os fra Amsterdams kanaler til fajancebyen Delft, hvis borgerlige interiører og buttede kvinder Jan Vermeer van Delfts har foreviget, mens Haarlem introduceres af en anden hollandsk guldaldermaler, Jacob Ruisdal. Men hvorfor springer Jørgen Johansen Leiden med den botaniske have over?

Jørgen Johansens bog er skrevet med overblik og kærlighed til emnet. Han trækker de lange linjer, men har også sans for detaljen. Kulturhistorie kan efter min mening ikke formidles meget bedre. Beginhofer, Lakenhaller, Rembrandt og Magritte, det hele hænger sammen i et forståeligt mønster. Den, der ønsker at ke