Når vi nævner de arkitekter, som ude i verden er med til at gøre Danmark kendt, en kongerække fra C.F. Hansen og Theophilos Hansen til Jørn Utzon og Henning Larsen, så bliver Johannes Prip-Møller (1889-1943) til stadighed glemt. Det rådes der nu bod på med en glimrende bog om denne engagerede arkitektpersonlighed, som kom til at bygge store huse i Kina. Det er den fremragende arkitekturskribent og forsker Hans Helge Madsen, som tager det interessante stof op til behandling. Oprindelig drog Prip-Møller som uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København til Manchuriet for Det Danske Missionsselskab. Han arbejdede i sine byggerier i starten med inspiration fra traditionel kinesisk byggeskik. Men kirken i Harbin blev en frodig undtagelse; den opførte han simpelthen i barok, fordi han fandt, at de svungne bevægede former var i nær familie med det kinesiske. Siden blev det de kinesiske buddhistiske klostre, som Prip-Møller med støtte fra Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet studerede og opmålte, og det påvirkede hans egne arbejder som skabende arkitekt. Hans hovedværk er Tao Fong Shan, det kristne-buddhistiske institut i Shantin ved Hongkong; det blev mødested for begge religioner og voksede som arkitektur ud af stedet, med Prips ord »i grundens form og størrelse ligger gemt, hvad Gud har tænkt«.
Kinas danske arkitekt
Lyt til artiklen
