Slyngelstat nr. 1

Lyt til artiklen

Jeg er ked af, at så mange australiere mistede livet. Det skulle have været amerikanere . Sådan lød det for nogle få dage siden, da indonesisk politi gengav tilståelsen fra en af de militante islamister, som er mistænkt for at have plantet bomben på Bali i sidste måned. Udsagnet er forfærdende i al sin morbide foragt over, hvem der mest af alle havde fortjent at blive sprængt i stumper og stykker. Men der er desværre også en pervers logik i terroristens ræsonnement. For det er ikke nogen tilfældighed, at det netop er amerikanere og ikke australiere, eller for den sags skyld danskere, som de våbenføre islamiske fundamentalister stræber efter livet. Strengt taget er det ingen nyhed for den, der gider læse andet end udlandssidernes notespalte. Mængden af sociologisk og politisk litteratur, der siden hin frygtelige septemberdag i fjor har givet sig i kast med at forklare årsagerne til, at USA og amerikanere befinder sig i skudlinjen, er massiv og støt voksende. Og nu har endnu et par titler set dagens lys. Det drejer sig om den canadiske journalist Peter Scowens kontroversielle værk 'Amerikas sorte bog', der længe har været 'the talk of town' på den anden side af Atlanten, og den her i Danmark bosiddende amerikanske universitetslektor Carl Pedersens bog 'Den sårbare nation'. Sidstnævnte fik i øvrigt en fyldig omtale i søndagens PS (10.11.) og vil derfor kun blive omtalt kursorisk i det følgende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her