0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studenter uden ansvar

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De nye studenter får, så huen passer i disse dage. Fest, bøgegrene og en fremtid, der ligger åben foran studenterne.
Eller gør den nu også det?

Nej, lyder svaret i bogen 'Skolen på frihjul'. Det almene gymnasium er i dyb krise, fordi eleverne ikke tager ansvar for deres egen uddannelse. Fritidsjob, fester og forbrug fylder elevernes liv i en sådan grad, at der ikke bliver meget tid til bøgerne.

Når indsatsen så gøres op i karakterernes tørre tal, fører det ikke til selvransagelse hos eleverne. De retter i stedet den anklagende pegefinger mod lærerne: Det er deres skyld. Elevernes ansvarsforflygtigelse, går indimellem så vidt, at selv elever, som knap har åbnet en bog, klager til rektor over lærerens indsats - med forældrenes hjælp vel at mærke.


Er det ikke blot den evige jeremiade fra gymnasielærere, som ikke er fulgt med tiden? Er det ikke nutidens unge, der er som sure rønnebær for livstrætte oldtidsfund, der ikke kan nå dem?

Nej, den grøft falder Birthe Louise Bugge og Peter Harder heldigvis ikke i. For det første understreger de flere gange, at det er en tendens, de beskriver, og at den ikke omfatter alle gymnasieelever. For det andet viser de overbevisende, at det ikke er eleverne i gymnasiet, der svigter.

De er tværtimod selv blevet forrådt og betaler nu prisen for et gymnasieforløb på frihjul. Det er deres liv og fremtidsudsigter, som går til spilde på grund af misforstået overbærenhed fra omgivelserne. Det værste er, at det er de svageste elever, som betaler den højeste pris for friheden.

Omgivelserne svigter eleverne ved at lade dem sno sig gennem uddannelsessystemet helt frem til de ældste klasser i gymnasiet, uden at pjækkeri og forsømmelser får konsekvenser. For eksempel udtrykt gennem tidens pædagogiske modebegreber som 'eleven i centrum' og undervisningsdifferentiering.

De formidler en illusion om, at det er muligt at indrette undervisningen for alle klassens 28 elever, så den rammer den enkelte elevs interesser og niveau. Den dille kan nemt bilde eleverne ind, at de blot skal læne sig tilbage og vente på den skræddersyede erkendelse.


Bogens forfattere kender lugten i klasseværelset indefra. Peter Harder er professor ved Københavns Universitet, og Birthe Louise Bugge er gymnasielærer. Den ene forfatter følger eleverne i de tre afgørende år, mens den anden møder eleverne, når tømmermændene efter festen rammer de unge på universitetet.

Måske er det derfor, bogen undgår at starte det sædvanlige sorteperspil mellem ungdomsuddannelser og universiteter med gensidige beskyldninger, og det fremhæves, at problemet skal løses gennem reformer i hele uddannelsessystemet.
Hvilke reformer? Bogen er skarpere i diagnosen end i den foreslåede kur.

Men en væsentlig reform, som foreslås, er, at lærerne skal arbejde tæt sammen - i lærerkollektiver, hvor lærerne bruger hinandens faglighed og samtidig opstiller nogle fælles normer for et mere forpligtende samarbejde mellem lærere og elever. Et samarbejde, hvor eleverne inddrages mest muligt i planlægning, men hvor det samtidig understreges, at der ikke uddeles fribilletter.

Bogen har præcise og velskrevne eksempler på, at det kan lykkes at inddrage eleverne. Skal det lykkes, kræver det, at dette samarbejde understøttes af strukturændringer på uddannelserne og i overenskomsterne.
'Skolen på frihjul' er et godt udgangspunkt for at skifte til et tungere gear i den uddannelsespolitiske debat.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce