Lyt til artiklen
København er en smuk by og har altid været det. Men i litteraturen fra Johannes V. Jensen og Tom Kristensen til Dan Turrèll og Morten Sabroe tillige beskrevet som et farligt og fordærvende sted. Det var en gammel nedslidt by, hvor gaden drev af alkohol, hvor trappeopgangen var fuld af indbrudstyve med lommeknive og sædelighedsforbrydere med store frakker, og hvor vinduesudsmykningen var en barm til salg. Det var dét mørke, forurenede storbymonster, som middelklassen flygtede fra, så snart den i tresserne fik råd, og gjorde, at vi, der blev født i København, måtte vokse op i parcelhuse i lyse forstæder med cykelstier, grønne træer og uendelige mængder frisk luft og kedsomhed.
