0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den fineste stad

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

København er en smuk by og har altid været det. Men i litteraturen fra Johannes V. Jensen og Tom Kristensen til Dan Turrèll og Morten Sabroe tillige beskrevet som et farligt og fordærvende sted.

Det var en gammel nedslidt by, hvor gaden drev af alkohol, hvor trappeopgangen var fuld af indbrudstyve med lommeknive og sædelighedsforbrydere med store frakker, og hvor vinduesudsmykningen var en barm til salg.

Det var dét mørke, forurenede storbymonster, som middelklassen flygtede fra, så snart den i tresserne fik råd, og gjorde, at vi, der blev født i København, måtte vokse op i parcelhuse i lyse forstæder med cykelstier, grønne træer og uendelige mængder frisk luft og kedsomhed.


Men i dag er vi vendt tilbage til et mindre forurenet, byfornyet København. Den har stadig et rigt natteliv, men dens kendemærke i dag er ikke den forhutlede dranker, men det unge par på fortovscafeen med barnevognen inden for synsvidde.

Barnegråd er igen blevet almindeligt i brokvartererne, og samtidig med at biltrafikken begrænses med gågader, ensretninger og parkeringsafgifter, får flere og flere københavnere egen bil.

»Det verdensomspændende konsulentbureau William C. Mercer placerer byen som nummer fire på sin rangliste over livskvalitet i verdens storbyer. Vancouver, Zürich og Wien klemmer sig ind lige før«, skriver Pernille Stensgaard.

»Listen bruges af multinationale selskaber, når de skal udregne stedtillæg for udsendte medarbejdere. Congo er værst og derfor dyrest i tillæg«. Byen er kommet til penge, og pengene kommer til byen.


Det kan ses på den. I hvert fald i Anne Prytz Schaldemoses dårende smukke billeder. Selv i gråvejr er der et gyldent skær fra byens lys. Og vandet glimter som sølv og diamanter. Jo, det er en fin by og en fin bog.

Men en bog om København udfylder ikke ligefrem et hul i boghylderne. Pernille Stengaard forsvarer sin velskrevne bog med, at den til forskel fra de andre, der blev skrevet for blot et par år siden, er skrevet lige nu og altså tegner en helt anden by.

For det går stærkt. Christianshavn og Pisserenden har nået at blomstre op og stagnere, Holmen er ved at få et helt nyt liv, Islands Brygge er på få år gået fra laveste socialklasse i Sojakagetiden til højeste hit på hipskalaen, og brokvartererne er stedet, det største og - fristes man til at sige - egentlige københavnerliv leves i dag.


Alt det og mere har Stensgaard med, men bogen skal også læses nu - om nogen sinde, man kan også bare bladre, kigge på billeder og læse lidt om sit eget kvarter - for områder beskrives af og til med indforståede referencer såsom butiksnavne.

Var du ikke i Pisserenden sidst i firserne, vil det ikke sige dig meget, at man købte sit genbrugstøj i Roger, eller at »den stadig har noget tredje verden og turkissmykker og Janus over sig«. Kun for folk, der allerede kender København ud og ind.

Portrættet er journalistisk korrekt og researchet, så nogen eksplicitte holdninger har det ikke nogen af. Det er ikke en debatbog.

Men beskrivelserne er fulde af farvede tillægsord, og i beskrivelsen af Christianshavn og Pisserenden er det tydeligt, at forfatteren er træt af 1968'ernes »selvgodhed og hippiesmåborgerlighed«, selv om ordene lægges i munden på »en kvinde fra en anden og mere tilbageholdende del af byen«.

Og byportrættet ville have noget større vægt, hvis også byens mindre charmerende områder, Amager uden for Islands Brygge, Sydhavnen og Nordvest, havde været med.

På positivlisten tæller Stensgaards flydende pen, et godt kort og Prytz Schaldemoses særdeles flotte billeder. Hun er elev af Rigmor Mydtskov. Og det ses. Det er først og fremmest klassisk, romantisk og eventyrlig skønhed, hun får lirket ud af storbyen. Lige til at presse byen ind foran Vancouver, Zürich og Wien.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu