En dag i 1942 gik en ung mand med en mappe under armen ind på Social-Demokratens redaktion for at tale med Preben Wilmann, der var redaktør af avisens søndagstillæg Hjemmets Søndag. Ud af mappen trak den ukendte unge mand nogle tegninger, han kunne tænke sig bragt i tillægget. Men han måtte gå med uforettet sag. I dag kender alle i dette land hans krøllede og fantasirige streg. Ib Spang Olsen er navnet, og han lod sig ikke slå ud, men vendte tilbage til Wilmann med nye tilbud, og da han til sidst fik en opgave - pudsigt nok en illustration til et Halfdan Rasmussen-digt - blev han flere gange sendt hjem for at tegne om igen. Til sidst sagde redaktør Wilmann: »Nu har jeg set Olsen som Sikker Hansen og som Ib Andersen og som Ungermann og Kay Christensen. Hvad med Olsen som Olsen?«. Spang Olsen fortæller selv historien i bogen med den indforståede titel 'Magasinet, Hjemmets Søndag og jeg'. En personlig fortælling i ord og især billeder om dengang, da dagbladenes søndagsmagasiner havde deres storhedstid og for nogles vedkommende bragte deres avisers oplagstal op i svimlende højder. De bedste, mener Ib Spang Olsen, var Hjemmets Søndag og Politikens Magasinet, der rendyrkede præsentationen af ny litteratur og tegnekunst, og han kom til at arbejde på dem begge, idet Arne Ungermann som redaktør i 1955 knyttede ham til Magasinet.
Olsen som Olsen
Lyt til artiklen
