0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Olsen som Olsen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En dag i 1942 gik en ung mand med en mappe under armen ind på Social-Demokratens redaktion for at tale med Preben Wilmann, der var redaktør af avisens søndagstillæg Hjemmets Søndag. Ud af mappen trak den ukendte unge mand nogle tegninger, han kunne tænke sig bragt i tillægget. Men han måtte gå med uforettet sag.

I dag kender alle i dette land hans krøllede og fantasirige streg. Ib Spang Olsen er navnet, og han lod sig ikke slå ud, men vendte tilbage til Wilmann med nye tilbud, og da han til sidst fik en opgave - pudsigt nok en illustration til et Halfdan Rasmussen-digt - blev han flere gange sendt hjem for at tegne om igen.

Til sidst sagde redaktør Wilmann: »Nu har jeg set Olsen som Sikker Hansen og som Ib Andersen og som Ungermann og Kay Christensen. Hvad med Olsen som Olsen?«.

Spang Olsen fortæller selv historien i bogen med den indforståede titel 'Magasinet, Hjemmets Søndag og jeg'. En personlig fortælling i ord og især billeder om dengang, da dagbladenes søndagsmagasiner havde deres storhedstid og for nogles vedkommende bragte deres avisers oplagstal op i svimlende højder.

De bedste, mener Ib Spang Olsen, var Hjemmets Søndag og Politikens Magasinet, der rendyrkede præsentationen af ny litteratur og tegnekunst, og han kom til at arbejde på dem begge, idet Arne Ungermann som redaktør i 1955 knyttede ham til Magasinet.


I bogen, der oprindelig udkom i 1984 og nu genudsendes, fortæller tegneren om tiden, magasinerne og tegningerne og beretter om store og små personligheder i bladhusene. Han skriver med en lun ironi over for nutiden (altså 1980'erne) og kommer med mange veloplagte stikpiller til såvel redaktioner som avislæsere.

Men det er først og fremmest en billedbog, der viser tegnerens store kunstneriske variation gennem et bredt udvalg af de utallige tegninger, Ib Spang Olsen leverede til søndagsaviserne. Desværre uden de tilhørende farver. Fra de første tegninger i Hjemmets Søndag til de sidste i Magasinet, da søndagstillæggenes dage var talte i begyndelsen af 1960'erne.

I betragtning af at alle tegningerne er tænkt til og trykt på avispapir, er det en lidet hensigtsmæssig disposition, at forlaget har trykt bogen på halvblankt papir. Tegningerne selv fejler ikke noget.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce