0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ånd og lys

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi mener alle at vide, at kristendom og videnskab har udkæmpet en mægtig kamp om tro og viden i adskillige hundrede år. Men middelalderfilologen Aksel Haaning demonstrerer i 'Naturens lys', at de var fælles om ét ambitiøst projekt: nemlig at dræne naturen for ånd.

Hedninge, bønder og naturfolk kunne opleve et bakkedrag som besjælet og finde guder i skoven, men for kirkefædrene var der kun én kilde til ånd, og det var Gud i Himlen. Med Descartes og den videnskabelige maskintænkning fik kristendommen en forbundsfælle i dette afsjælingsprojekt.

Men i tiden før det videnskabelige gennembrud var der en periode på flere hundrede år, hvor mange lærde søgte at finde lyset i naturen, et lys der ikke blot var en afglans af et påstået himmelsk lys men selv udtrykte naturens visdom og livskraft.


Haaning leverer et fremragende stykke intellektuel arkæologi ved portrættere syv lærde fra perioden 1250-1650, bl.a. Paracelsus, Bruno, Roger Bacon og Albert den Store. De søger alle et alternativ til kirkens forsagelse af naturen og skaber det i den blanding af mystik og før-videnskab, som eftertiden ganske urimeligt har set som et pinligt og underlødigt forstadium til den moderne fornuft.

Bogen er et lærd og medrivende bidrag til rehabiliteringen af den tanke, at naturen og universet rummer en skabende kraft, et 'naturens lys', som nærer og driver al skaberværket.

Det er interessant at noget lignende denne tanke inden for de sidste tyve år er blevet udtrykt, i en mere verdslig udgave, i kompleksitetsforskningen og studiet af selvorganiserende systemer i fysik og biologi, hvor stof, liv og bevidsthed på nogenlunde tilsvarende vis anses for produkter af en skabende eller evolutionsdrivende energi, der i dag vides at hidrøre fra kerneprocesser i solen og i sidste instans fra universets fødsel i det energirige big bang.

Energi foreligger bl.a. som elektromagnetisk stråling, og en lille del af denne stråling oplever vi som lys - Naturens lys?

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce