En række danske politikere og mere og mindre kendte personer fra det danske kulturliv samt enkelte udenlandske notabiliteter er indbudt til festen. Underligt nok er Carsten Jensen ikke inviteret. Måske er værten, Mads Storgaard Jensen, bange for, hvilke skader den altid knivskarpe Jensen ville kunne anrette på hans nye bog: 'Dommedagsfesten - en kritik af tidens kulturpessimisme', hvis han havde været indbudt. Omkring bordet bliver gæsterne hurtigt enige om, at vi ikke længere har nogen fælles moral, at vi har mistet fællesskabet og den gensidige solidaritet, at respekten for traditionen og autoriteterne er vigende, og at alt var meget bedre i gamle dage - før det postmoderne samfunds syndefald. Dommedagsprofeterne oplever et åndeligt fællesskab i deres fælles bekymring for verdens gang. Pludselig rejser Mads Storgaard sig, tipper ganske let på sit fine borgerlige krystalglas og indleder sin tale: I er alle nogle småsnakkende, nostalgiske og overbekymrede kulturpessimister. Her lever vi i den bedste af alle tider, med bedre muligheder end nogensinde for at bekæmpe sygdomme, med udbredt etisk bevidsthed og hidtil uset psykologisk indsigt. Jeg elsker individualismen og det liberale samfund, som giver både mig og alle andre de bedste muligheder for selvudfoldelse og selvrealisering.
Slut med sortsynet
Lyt til artiklen
