0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ringvejviser

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingne
Foto: ingne
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad var det nu lige, gråelverne kaldte den person, som dværgene kaldte Forn og menneskene Orald, og som blandt hobbitterne gik under navnet Tom Bombadil?

Den slags spørgsmål kan jo opstå ved middagsbordene rundt omkring i disse eventyrlige tider, og så er det godt, der er hjælp ved hånden:

Et rask opslag i indekset viser hen til den side, som fortæller, at gråelvernavnet på bemeldte lille, fornøjede herre med blå øjne og røde kinder er Iarwain Ben-adar. Nåh ja, selvfølgelig! Ikke? Jo, for det er jo ham, der var gift med Gyldenbær, datter af flodkvinden Vidjeslyng!

Kort sagt: Vi er i Tolkiens univers, Ringenes Herre, nærmere bestemt de afsnit af trilogiens første bind, som åbner for forhistorien, men ikke er mere uundværlige, end at den newzealandske instruktør Peter Jackson har skåret dem ud af drejebogen om det Ringens Broderskab, der siden onsdag har kæmpet mod orker og enter og andre viderværdigheder i alverdens biografer, som var det en kladde til Ragnarok.


Det er det jo også. Professor Tolkiens værker rummer skabelsesberetning og undergangsvision i ét, især hvis man inddrager den letlæste 'Hobbitten', der udkom 14 år før 'Ringenes Herre', og den tungttærskende 'Silmarillion', som sønnen først udgav 1977, tre år efter farens død.

Især sidstnævnte lægger de forhistoriske ekkorum bag beretningen, som tegner omridset af hele Tolkiens Ny og Gamle Testamente.

Alt dét opfattes som ét univers i David Days sammenfatning af flora og fauna, lande, guder, folkeslag og uhyrer i Midgård & Omegn, en håndbog der passende middelalderligt benævnes 'Bestiarium'.

Når man sådan rører det hele i samme gryde medfører det ganske vist, at registrene ikke henviser til værkernes sider, men kun denne bogs kompendium-opslag. Men med sine tids- og slægtstavler og ikke mindst registre er bogen dog for Tolkien-studiet nogenlunde hvad bibelordbogen og konkordansen er for teologerne: Uundværlig.

Opulent - ja, nærmest vulgært - illustreret af elleve tegnere er den danske førsteudgave fra for nogle år siden nu fotografisk genoptrykt og i dén grad bog til tiden, ikke mindst sammen med Days anden store billedbog, 'Tolkiens ring', der (som nævnt i Politiken 28. sept.) giver en god introduktion til myte- og sagnkredse, Tolkien har været inspireret af.


Lad os så også lige nævne et par andre hjælpemidler: Består dit Tolkien- handicap i, at du aldrig har fået læst 'Hobbitten', kan du måske komme en anelse lettere igennem dét ved at tage den som tegneserie.

For godt en halv snes år siden tegnede David Wenzel denne nu genudgivne serieversion af Tolkiens første hobbitfortælling for børn om, hvordan Bilbo Sækker blev ringbærer i togtet sammen med dværgene imod dragen Smaug. Som tegneserie er den lovlig teksttung, men loyal over for forlægget, også i en uskadelig billedside, hvor Midgård er et amerikansk blandingskoncept: lige dele Thoreaus Walden og Snehvides Schwarzwald.

Trænger man først og fremmest til et brækmiddel mod hele balladen, er boghandleren også leveringsdygtig i dét: 'Bored of the Rings' er en hensynsløs parodi, hvor ovennævnte hobbit bliver til Dildo Bugger, Gandalf er blevet til Goodgulf, og det hele er noget herligt løsagtigt schweinerei.

Helligdommens besudlere er det satiriske amerikanske tidsskrift National Lampoons to første redaktører, mens de endnu var Harvard-studerende, og i stedet for tre murstensbind klarer de sig med ét, endda kun i salmebogsformat - så de har virkelig strammet ringmusklen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement