Vi lever i en encyklopædisk tid - der skal trækkes alfabeter ud af et hvilket som helst fagområde, fra ornitologi til litteraturhistorie. I tilfældet psykologi er den leksikale tilgang nu langtfra ny, og også på det danske marked findes der allerede udmærkede psykologiske opslagsværker, senest Finn Abrahamowitz' 'Psykologileksikon' fra 1999. Dette er da også første kilde til undren, når man forventningsfuldt går om bord i Reitzels nyredigerede svenske moppedreng: Beror det på uvidenhed eller nedladende arrogance, når forlaget hævder, at der ikke findes et gedigent og opdateret sidestykke på dansk? Anstødssten nummer to er af redaktionel art og retter sig mod udgivernes fikse idé med at lade hvert evigt eneste opslagsord oversætte til engelsk: en udmærket skrivebordstanke måske, men i praksis uhyre trættende, eftersom rundt regnet 90 procent af de angivne termer hedder (tilnærmelsesvis) det samme på de to sprog, ligesom det ligner en regulær gimmick, når også engelske ord og forkortelser gudhjælpemig 'oversættes'! Hertil kommer en besynderlig henvisningspraksis, som indebærer, at der viderevises per automatik, blot et ord optræder som stikord.
Fra adræt til åndet
Lyt til artiklen
