0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den sorte danmarkshistorie

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Igår åbnede FNs konference om racisme i den sydafrikanske havneby Durban. Stedet kunne næppe være mere velvalgt: ikke alene var Sydafrika indtil for få år siden et officielt racistisk land, men det afrikanske kontinent har om noget lidt under racismens åg.

Slaveri som kulturhistorisk fænomen er ganske vist ikke et produkt af racisme - der fandtes slaver længe inden nogen så meget som overvejede at rangordne folk efter farven på deres hud.

Men da de europæiske sømagter, herunder Danmark, i løbet af 1600-tallet begyndte at hente slaver i Afrika skete det ud fra en overbevisning om, at de sorte udgjorde menneskehedens mindst værdifulde skabninger.

Den indstilling havde en selvforstærkende effekt efterhånden som slaveriet blev sat i system. Racismen - endnu ikke en politisk idé som i 1900-tallet - var en naturlig del af synet på de tilfangetagne afrikanere, hvis billige arbejdskraft blev stadig mere efterspurgt i takt med udviklingen af en kapitalistisk verdenshandel baseret på udvinding af råvarer som tobak, sukker og bomuld. De sorte undermennesker var med andre ord en uundværlig del af enhver kolonialstats økonomi.


I anledning af 150års jubilæet for slaveriets ophør på de danskvestindiske øer i 1848 har otte historikere og antropologer hver skrevet et bidrag til belysning af denne del af rigets historie.

Disse bidrag, som består af let omarbejde mundtlige oplæg fra en konference afholdt på Nationalmuseet i 1998, er samlet i en antologi med titlen Fra slaveri til frihed. Bogen beskriver udviklingen i slavernes vilkår fra slutningen af 1670erne og små to hundrede år frem til ophævelsen af slaveriet.

Der males med de brede penselstrøg, ikke noget med at fedte rundt i enkelte årstal og isolerede begivenheder. Som læser får man derfor et glimrende overblik over det danske slavevæsens opståen og udbredelse.


Blandt de mest interessante tekster kan nævnes Erik Gøbels gennemgang af de danske mennesketransporter over Atlanten. Ud af de ca. 12 millioner afrikanere, der blev ført over Atlanten som slaver fra 1500-1870, blev omkring 100.000 udført fra de danske forter på Guldkysten, heraf omkring 85.000 ombord på skibe, som sejlede under Dannebrog.

Afhængig af vind og vejr, kunne et slaveskib sjældent klare rejsen fra Afrika til de vestindiske øer på under tre måneder. Der var tale om en pinefuld færd. Som Gøbel tørt bemærker havde en voksen mandlig slave nogenlunde lige så meget plads som i en ligkiste, nemlig 180 x 40 x 60 cm.

Den utilstrækkelige kost og de elendige hygiejniske forhold medførte, at snesevis af slaver afgik ved døden, inden de nåede så langt som til at blive solgt på markederne i Christiansted og Frederiksted.

Tankevækkende er også Per Nielsens sammenligning af forholdene mellem slaverne i Vestindien og landbobefolkningen hjemme i Danmark.

Selv om fæstebønderne havde visse juridiske rettigheder, som var slaverne forundt, peger Nielsen på, at både de vestindiske slaver og den danske almue var indskrænket i deres frihed, samt at de var stærkt afhængige af arbejdsgiverens nåde, enten det foregik på et gods eller en plantage.

Selv den mest fordrukne bondetamp fra møddingen stod dog højere på samfundets rangstige end hvilken som helst neger i kolonierne.

Først da ejendomsretten over undermenneskerne slog over i en universalistisk menneskerettighedstænkning, blev der banet vej for de sociale og juridiske reformer, som resulterede i stavnsbåndets ophævelse i 1788 og siden slaveriets afskaffelse.

At de sorte blev betænkt som de sidste i rækken er en påmindelse om en logik, som måske ikke er så fortidig endda.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce