Igår åbnede FNs konference om racisme i den sydafrikanske havneby Durban. Stedet kunne næppe være mere velvalgt: ikke alene var Sydafrika indtil for få år siden et officielt racistisk land, men det afrikanske kontinent har om noget lidt under racismens åg. Slaveri som kulturhistorisk fænomen er ganske vist ikke et produkt af racisme - der fandtes slaver længe inden nogen så meget som overvejede at rangordne folk efter farven på deres hud. Men da de europæiske sømagter, herunder Danmark, i løbet af 1600-tallet begyndte at hente slaver i Afrika skete det ud fra en overbevisning om, at de sorte udgjorde menneskehedens mindst værdifulde skabninger. Den indstilling havde en selvforstærkende effekt efterhånden som slaveriet blev sat i system. Racismen - endnu ikke en politisk idé som i 1900-tallet - var en naturlig del af synet på de tilfangetagne afrikanere, hvis billige arbejdskraft blev stadig mere efterspurgt i takt med udviklingen af en kapitalistisk verdenshandel baseret på udvinding af råvarer som tobak, sukker og bomuld. De sorte undermennesker var med andre ord en uundværlig del af enhver kolonialstats økonomi.
Den sorte danmarkshistorie
Lyt til artiklen
