Danmark bør se sin fortid i øjnene

Udnyttelse. Slaveefterkommeren Shelley Moorhead, her i Amaliehaven, føler stolthed, når han ser på Amalienborg. En lang række af Københavns palæer blev bygget takket være de mange penge, danske  firmaer tjente på hans forfædre
Udnyttelse. Slaveefterkommeren Shelley Moorhead, her i Amaliehaven, føler stolthed, når han ser på Amalienborg. En lang række af Københavns palæer blev bygget takket være de mange penge, danske firmaer tjente på hans forfædre
Lyt til artiklen

En mørk mand med dreadlocks presser læberne mod en stor hvid konkylie. Af sine lungers fulde kraft trutter den 37-årige slaveefterkommer Shelley Moorhead en melodi, der kan høres flere hundrede meter uden for Assistens Kirkegård, hvor han står foran Peter von Scholtens grav lørdag morgen 3. juli. I løbet af få minutter har en forundret og nysgerrig flok danskere samlet sig omkring ham. Ingen af dem genkender melodien eller forstår, hvorfor den mørke mand efterfølgende lægger blomster og hælder rom ud over graven. Markerer skelsættende dag 3. juli var det 162 år siden, at Peter von Scholten ophævede den 175 år lange slavetid på de tidligere Dansk-Vestindiske Øer, hvor slaverne havde forbud mod at forsamles og måtte kommunikere via konkylier. LÆS OGSÅMørkelagt slavehistorie kommer frem i lyset Det er derfor, Shelley Moorhead, der er præsident for menneskerettighedsorganisationen African-Caribbean Reparations and Resettlement Alliance (ACRRA), har rejst 7.500 kilometer for at stå foran den tidligere generalguvernørs grav på Nørrebro. For at markere den dag, da Peter von Scholten udtalte de skelsættende ord til hans forfædre: »Nu er I frie, I er hermed frigivet«. Danmarks skam »Det er en stor skam, at Danmark ikke markerer dagen for ophævelsen af slaveriet«, mener Shelley Moorhead, der dog ikke undrer sig over, at han er den eneste, der fejrer dagen. »Danskerne kender ikke deres egen fortid. Slaveriet og kolonitiden er stort set ikkeeksisterende i skolebøgerne og danmarkshistorien«, siger Shelley Moorhead. 30. juni flyttede han til København for at udbrede kendskabet til de 175 år, hvor Danmark sejlede 100.000 afrikanere fra Ghana til slavearbejde i sukkerplantagerne i Dansk Vestindien. En historie danskerne ikke kender Ritualet på Assistens Kirkegård er den første af en række aktiviteter, der skal kaste lys over den del af danmarkshistorien, som ifølge Shelley Moorhead fylder alt for lidt i danskernes bevidsthed. Via uddannelse, kulturudveksling, festivaler, møder med danske organisationer og oprettelse af en dansk ngo ønsker han at opbygge et samarbejde med danskerne om den anerkendelse, som ACRRA kræver. LÆS OGSÅVores vestindiske arv »Bygningen her bag os repræsenterer et godt eksempel på den historie, som danskerne ikke kender«, siger Shelley Moorhead, der to uger efter ritualet på Assistens Kirkegård sidder i skyggen af en parasol foran Admiral Hotel, der tidligere var et pakhus ejet af firmaet Pingel, Meyer og Prætorius. En blandt flere danske virksomheder, der i mange årtier handlede med slaver. »De var ansvarlige for 17.000 slavers død. Men deres historie findes der ikke noget mindesmærke over«, siger Shelley Moorhead. Bør anerkende bidrag Det gør der heller ikke ved Amalienborg og Marienborg og de mange andre danske palæer, som slavernes arbejde i sukkerplantagerne var med til at finansiere. »Jeg føler stolthed, når jeg går forbi Amalienborg, som mit eget folk har bidraget til opbygningen af. Og nu er det på tide, at Danmark også anerkender mine forfædres bidrag«. Verdens mest racistiske nation I 1917 solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollar. »Uden at spørge slavernes efterkommere, om de ønskede at være danskere eller amerikanere, eller om de måske ønskede at rejse tilbage til Afrika«, siger Shelley Moorhead. Salget er ifølge ACRRA’s præsident et af de værste overgreb mod hans befolkning, som Danmark også bør føle moralsk ansvar for. Danmark efterlod ikke alene de tidligere slaver med store sociale problemer, de gjorde dem også statsløse. »Mine forfædre blev solgt til en af verdens mest racistiske nationer på det tidspunkt«. Skabte sociale sygdomme Først tyve år efter at St. Thomas, St. Croix og St. John blev solgt til USA, opnåede den sorte befolkning de samme rettigheder som den hvide. Og befolkningen kæmper stadig med massive sociale problemer, fortæller Shelley Moorhead. Den stolthed, som Shelley Moorhead føler ved synet af pragtpalæerne i København, står i skærende kontrast til den følelse, han får, når han ser på Jomfruøerne i dag. Konsekvenserne af de overgreb, som Danmark begik mod hans forfædre, afspejler sig overalt på Jomfruøerne, mener han. LÆS OGSÅSlavehistorier bliver lagt på nettet En ud af tre kvinder under 30 år har været ofre for seksuelt misbrug, hustruvold er et udbredt og omsiggribende problem. Tre ud af fem ægteskaber ender med skilsmisse. »De sociale sygdomme på Jomfruøerne er et direkte resultat af de skader, som mit folk blev pådraget under slavetiden«. Problemerne hænger ved Slaverne havde ikke ret til at gifte sig med hinanden og bestemte ikke selv, hvem de fik børn med. Slaveejerne flyttede slaverne fra plantage til plantage, og mange børn lærte aldrig deres forældre at kende. LÆS OGSÅLær om slavernes historie på St .Croix »Familiestrukturen blev fuldstændig ødelagt, og det afspejler sig overalt i vores samfund i dag«, fortæller Shelley Moorhead. Klar til anerkendelse Hans landsmænd har behov for at blive mødt med respekt. Og det mener han, at danskerne er parat til at vise dem. »Danskerne er et forstående og tolerant folkefærd, der er åbne for dialog«, siger Shelley Moorhead. LÆS OGSÅDen sorte danmarkshistorie Hundredvis af danskere har henvendt sig til Shelley Moorhead, efter at han sidste weekend satte ord på sit ønske om anerkendelse og dialog med Danmark i et interview i DR 2’s Deadline. Politikere, forskere, universitetsprofessorer, studerende og kunstnere har skrevet til ham og organisationen ACRRA og erklæret deres støtte til anerkendelsen. Dansk engagement For to uger siden var 3 procent af de besøgende på ACRRA’s hjemmeside danskere. Efter Shelley Moorheads ankomst til Danmark er tallet steget til 20 procent, fortæller han. Shelley Moorhead håber på, at flere danske organisationer vil engagere sig i arbejdet med den anerkendelse, som ACRRA kæmper for. I øjeblikket er han i dialog med Institut for Menneskerettigheder, som ACRRA tidligere har samarbejdet med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her