Ens forældre har det med at tage sig bedre ud som afdøde end som levende. Dels er der ikke mere, man kan genere dem med og omvendt, dels er man selv blevet ældre og mere forstående. Således er det gået med Jette Drewsen, som skriver om sin far, dyrlægen fra Ildved i Østjylland. Det er et hengivent portræt, og en forsinket forklaring: Så længe han levede, var der noget, der gik galt imellem dem. Han godtog ikke hendes politiske orientering og hendes selvstændighed. Han kunne være sårende. Selv var han en selvstændig liberal, og meget af hans sindelag hænger i datteren, også ofte uden at hun egentlig vedkender sig det - så deres indbyrdes forhold var kompliceret. Den afgørende komplikation, fortæller Jette Drewsen, indtraf da hun syv år gammel blev en slags medvirkende faktor i sin lillesøster Lisbeths død. Eller hun blev til mørket.
Idyl med modhager
Lyt til artiklen
