0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sikkert i havn

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den stort anlagte 'Dansk søfartshistorie' er med syvende og sidste bind kommet sikkert i havn. Og det har været en fornøjelse at være med på turen. Rejsens formål og destinationer blev i sin tid fastsat af det humanistiske forkningsråd, der ønskede »en belysning af skibenes teknologiske udvikling, af skibsfartens omfang og arbejdsområder, af søfolkene, deres kultur og materielle vilkår og af rederivirksomheden og dennes organisatoriske rammer gennem tiderne«, som det hedder i bureaukratsprog.

Sikkert er det, at forfatterne har leveret varen. Værket lever op til alle rimelige forventninger, både forskningsrådet og almenhedens. Næsten alle forfatterne formår at præsentere viden og nye indsigter i et klart og letforståeligt dansk, renset for fagjargon.

Dertil kommer det overdådige illustrationsmateriale. Ikke alene gør det værket indbydende, de mange billeder underbygger og oplyser teksten. Det gælder ikke mindst i de sidste tre bind, hvor mindre teknologikyndige kan bruge billederne som indgang til de tekniske beskrivelser. Stor ros til billedredaktøren Kaare Lauring.

Den teknologiske udvikling følges fra stenalderens udhulede lindestammer til nutidens computerstyrede giganter. Takket være marinearkæologien ved vi i dag langt mere om vikingetidens og middelalderens skibstyper end for blot få årtier siden.

Byggemåde og konstruktion afslører funktionerne, hvorved vi får ny viden om samfærdselsmønstre og varetransport. I den anden ende fortælles der lige så indsigtsfuldt om moderne stålskibe og containerrevolution.


Det er nærliggende at sammenligne 'Dansk søfartshistorie' med den godt 80 år gamle forgænger 'Danmarks Søfart og Søhandel' fra 1919, et for sin tid udmærket arbejde. Søfart og sømandsskab var dengang nærmest en del af den nationale identitet.

Endnu i begyndelsen af århundredet var der en national poesi, der gerne betjente sig af maritime metaforer, tænk blot på Drachmann og Johannes V. Jensen, hvortil kom forestillingen om sømandsskabets særlige karakterdannende betydning, som man også kunne læse om i Peder Most-bøgerne, denne mærkelig blanding af national og maritim romantik, som fandt vej til boghylden hos alle raske drenge.

Det gamle værk lagde især vægt på den nationale prestige; det er 'Dannebrog under fremmed himmel' og de dristige togter, der står i centrum. Det nye værks største fortjeneste er, at det fokuserer på den oversete provinsskibsfart og på samfærdslen i nærområdet: Østersøen, Nordsøen og Kattegat. Her er der i virkeligheden tale om en kolossal forøgelse af vor viden.

Det er imponerende så mange oplysninger forfatterne får vredet ud af gamle administrationsarkiver. Et andet felt, hvor værket virkelig bringer nyt, er i beskrivelsen af søfolkenes kultur samt sammenhængen mellem mentalitet og arbejdsvilkår.

I 1919-værkets Peder Most-agtige sømandsidealisering var der ikke plads til afsnit om sømændenes organisationer og faglige kampe. Dette aspekt har nu fået sin naturlige og fremtrædende placering kombineret med fortrinlige beskrivelser af sømændenes sociale liv til søs og i land.


Derimod savner man i flere af bindene en redegørelse for de overordnede økonomiske, politiske og juridiske rammer for skibsfarten. Det gælder ikke mindst fremstillingen af tiden 1820-70, til trods for at forfatteren Anders Monrad Møller i tidligere arbejder har demonstreret særlig indsigt på netop dette felt. Men her er formentlig tale om et redaktionelt valg styret af forskningsrådets definition af opgaven.

Også Erik Gøbel og Ole Degns bind om 1600-tallet savner ræsonnementer og perspektiv. Det er der mere af i Ole Feldbæks fremstilling af 1700-tallet, i Hans Chr. Johansens tørre analyser af rederivirksomhedens rentabilitet samt i afsnittet om 1900-tallets anden halvdel, hvor Hans Jeppesen sætter nutidens danske skibsfart i relation til den internationale udvikling og får forklaret, hvorfor containerrevolutionen på det nærmeste tog livet af ØK, mens den for A.P. Møller betød yderligere fremgang.

I vore dage er mange danskejede skibe indregistreret i Bahamas, Costa Rica og andre eksostiske steder, mens mandskabet typisk kommer fra Østasien, typisk Filippinerne. Udviklingen afspejler globalisering og internationalisering, men rejser også spørgsmålet om, hvorvidt det længere giver mening at tale om en dansk søfart.

Søfartshistorien er kun en af mange danmarkshistoriske samleværker fra de senere år. Vi har bl.a. fået en toldhistorie, en posthistorie, en administrationshistorie, en ret så fortræffelig jernbanehistorie, en landbrugshistorie mm. Solide værker i den bedste positivistiske tradition, hvor det næsten ikke er til at gennemskue den enkelte forfatters politiske holdninger.

Heri ligger også deres begrænsning. Manglen på synspunkter er formentlig forklaringen på, at disse værker er uden for den offentlige debat, selv om de behandler temaer, der har haft afgørende betydningen for udformningen af de politiske, økonomiske og sociale værdier, der bærer det danske samfund.