Der skal meget til, hvis en bog på fransk - tyk som en mursten og på 672 store tætskrevne sider - skal have appel til en dansk offentlighed. Når bogen 'Matisse Rouveyre-Correspondance' har det, kan man heller ikke nøjes med én begrundelse. I disse Big Brother-tider bør det ikke være helt uinteressant at læse 1.200 breve, skrevet af andre, og slet ikke hvis ca. halvdelen er forfattet af en af de betydeligste kunstnere i det 20. århundrede, mens resten er skrevet til ham. Den anden grund er, at Matisses breve faktisk befinder sig her i København: på Det Kongelige Bibliotek. At materialet så er samlet og publiceret af en dansker, tidligere museumsdirektør Hanne Finsen, en stor kender af Matisses værk, er den sidste og ikke mindst væsentlige omstændighed. Men sådan set var det kritikeren og forfatteren Georg Brandes' fortjeneste, at den mest omfattende Matisse-korrespondance, der kendes fra de sidste 14 år af hans liv, endte på vores nu skæve kongelige bibliotek og ikke i Frankrig. Brandes kendte ikke Matisse, men danskeren havde korresponderet med den franske forfatter og tegner André Rouveyre (1879-1962). Rouveyre havde til gengæld været ven med Matisse helt tilbage til deres turbulente ungdom. Rouveyre var dengang en meget ung mand på kollisionskurs med det pæne borgerskab. Efter meget tidligt at have brudt med sin far, en pæn og boglærd mand, overlevede han nogle år som en berømt eller snarere berygtet tegner, som specialiserede sig i satire, erotiske emner og portrætter. Der var en tid, hvor man nærmest skulle tegnes af Rouveyre for at være noget bemærkelsesværdigt i Paris.