0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Imperiet slår igen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi har alle brug for historier. Vi har brug for at høre dem, og vi har brug for at fortælle dem, og det gælder for folk over hele kloden. Denne trang til historier er menneskeslægtens øremærke, kunne man sige, for enhver kultur - lige meget hvor 'primitiv' den så end er - omspinder sig med historier: fortællinger om verdens begyndelse, myter om stammens oprindelse, heltelegender og så videre.

Vi kender det også fra os selv, fra hverdagen. Børn vil altid høre historier - og helst den samme én gang til - men også de voksne har hele tiden med historier at gøre: vi hører, læser, og ser historier hele dagen lang - på arbejdet, i aviserne, på fjernsynet, i familierne - og når vi sover, begynder vores ubevidste at fortælle nye historier, om end nogle lidt mærkeligere af slagsen.

Det er simpelthen helt naturligt at fortælle historier. Eller som A.S. Byatt skriver i sin nye samling af essays (et citat som forlaget har fundet så rammende, at det er placeret i kursiv på bogens bagside): »Dét at fortælle er lige så stor en del af den menneskelige natur som blodets kredsløb og dét at trække vejret«.

Men hvis det er så naturligt at fortælle historier, hvis det er så universel og selvfølgelig en aktivitet, hvorfor har akademikeren og forfatteren Byatt så skrevet syv essays om beskæftigelsens berettigelse?

Det har hun, skriver hun indledningsvis, fordi der for tiden hersker en mistillid til fortællingen generelt og til den historiske roman i særdeleshed. I hvert fald inden for universitetets mure bliver der set ned på sidstnævnte genre, der læses som et udtryk for nostalgi, en længsel mod dét, der var engang og som nu kaldes tilbage i erindringens forskønnende gevandter.


Det lyder uskyldigt, men det er det ifølge disse akademikere ikke, for mens erindringens genkaldelse af fortiden forskønner nogle aspekter, slører den samtidig nogle andre. Det er disse 'andre', som akademikerne i stedet vil på sporet af for at afsløre fremstillingen af historien som netop historie: en bestemt måde at ordne tingene på, så de giver mening.

Hvad de peger på er, at denne orden imidlertid hviler på nogle 'glemsler' og bevidste udeladelser, som ofres i Meningens navn. Men i takt med at de glemte grundlag er kommet op til overfladen i løbet af de sidste 30 års ideologikritiske udgravninger, er der blevet afsagt dødsdom over enhver Stor Fortælling, som vil fremstå som hel og sand.

Det er ikke denne dødserklæring som sådan, Byatt beklager i 'On Histories and Other Stories'. Det er snarere mistroen over for enhver form for historieskrivning, især den fiktive, som hun mener er ubegrundet.

Bare fordi de Store Fortællinger brød sammen for nogle årtier siden, behøver dette sammenbrud ikke at rive alle fortællinger med sig i faldet. Det er tværtimod netop nu, mener Byatt, i tomrummet efter de Store Fortællingers fald, at menneskene har brug for nye fortællinger - og en ny slags fortællinger.

Hvori denne nye slags litteratur skal bestå, forklarer Byatt med henvisning til sit eget forfatterskab, som hun selv karakteriserer som det postmoderne eksperiment med former og genrer.

Hendes to bestsellere 'Besættelse' og 'The Biographer's Tale' ('Levnedsskildrerens beretning' udkommer på Gyldendal til efteråret) er netop refleksioner over menneskets måde at forstå verden på gennem sproget og litteraturen, og ét af hendes yndlingseksempler, fortæller hun i denne samling af essays, er historien om videnskabsmanden Linneaus, som på en af sine opdagelsesrejser var kommet til Amazonfloden.

Her stødte den svenske botaniker på mange eksotiske planter, som han naturligvis ikke kendte i forvejen, så da han skulle kategorisere og systematisere sine fund, benævnte han dem naturligvis med noget han kendte, nemlig med navne fra den vestlige litterære kanon - Apollon, Menelaus, Helene osv.

Denne historie om Linneaus' litterære omgang med verden fandt Byatt så charmerende og fascinerende i al dens »uskyldige form for kolonialisme«, at den kom til at danne grundlaget for en af hendes romaner.


Som citatet antyder, er Byatt specielt imod den gren inden for litteraturforskningen, der går under betegnelsen 'postkolonialisme', og som siden 1980erne har suppleret den vestlige kanon med andre kulturers litteratur.

Den påstår, at disse 'andres' litteratur er blevet 'glemt', for at Vesten kunne få monopol på den gode historie og fremstå som verdens civiliserede højdepunkt.

Men Byatt er ikke vild med den politisering af litteraturen, som hersker på universiteterne. Hun mener, at den har skubbet den gode, gamle, engelske litteratur af læseplanen for at give plads til den mindre gode, fremmede litteratur.

Bøger er for Byatt først og fremmest et produkt af og en kilde til æstetisk nydelse, og denne nydelse har den hårdhændede ideologikritiske og postkoloniale behandling af litteraturens æteriske materiale altså ødelagt for læseren.

Byatt skriver da også om kongerækken af engelske efterkrigstidsforfattere i disse løst komponerede essays (de fleste er skrevet som foredrag og større artikler), og som foruden hende selv tæller Anthony Burgess, Penelope Fitzgerald, William Golding, og Muriel Spark, samt yngre forfattere som Julian Barnes og Martin Amis.

Det er med andre ord den gode gamle (litteratur)historie, som Byatt fortæller her, og den er der sikkert nogle, der gerne vil høre - én gang til.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce