0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kristen paratviden

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For tiden udkommer der i Danmark en del bøger, som skal afskaffe danskernes analfabetisme inden for kirke og kristendom. En af dem er et nyt leksikon fra forlaget Rosinante, som har mærket hvad vej vinden blæser og nu synes klar til at servicere de genkristnede danskere.

Og det er et udmærket hjælpemiddel, de to redaktører Jan Lindhardt og Carsten Bach-Nielsen, (hhv. dr. og lic.theol.) har sammenstillet med bidrag fra sig selv og en snes andre danske teologer under titlen 'Kirke og kristendom. Leksikon'.

Jan Lindhardt, der er biskop i Roskilde, udsendte for nylig en katekismus, og det giver god anledning til at slå det ord op i det nye leksikon og få at vide, at k. er en pædagogisk fremstilling af kristendommens hovedindhold og en kort omtale af 'Luthers lille (for børn) og store (for voksne) katekismus'.

Vi kan da også lige kigge under Luther, som Jan Lindhardt har skrevet en side om i sit sædvanlige klare sprog. Et par andre af skribenterne skulle have været taget i skole af forlagsredaktøren for unødvendigt knudrede sætninger. Jeg nænner ikke at citere for ikke at skræmme folk væk fra den i øvrigt udmærkede bog, som jeg selv glæder mig til at bruge.

Et par detaljer irriterer dog. For det første at opslagsordene konsekvent anføres med et lille bogstav, selv når de indleder en sætning. Det hæmmer overblikket. Og så fremstår det som en decideret fejldisposition at indlemme leksikonets bidragydere - heraf mange ret unge - blandt opslagene i stedet for blot at præsentere dem separat. Det giver mistanke om en skævhed.

Dertil kommer at oplysningerne om dem hurtigt bliver forældede. (For eksempel fremgår det ikke, at Joakim Garff har udsendt en biografi om Søren Kierkegaard.)


Vil man læse om blandede ægteskaber, vide hvilket af de fire evangelier der er mest populært eller hvordan man bliver medlem af folkekirken, kan man slå op i 'Kirke og Kristendom. Leksikon'. Den hellige gral er såmænd også kommet med, selv om den intet har med kirken at gøre.

Jeg havde glæde af kapitlet om 'vilje', der viser at Luther var lidt af en psykolog, men jeg savnede andre åbenbaringer end Johannes' samt en overskuelig gennemgang af forskellige munke- og nonneordners særpræg og forhold til hinanden.

De kan dog findes under 'munkevæsen' og under de enkelte ordners navne. Det kan som i ethvert godt leksikon anbefales at gå på opdagelse og lærdoms-lystvandring og lade sig lede af de opslagsord, der henvises videre til i artiklerne. (Det ville hedde 'links' på en computerskærm.)


Leksikonet er, så vidt jeg har læst, besindigt uden at være tandløst. Det går heller ikke af vejen for virkeligheden, selv om opslaget om 'muslimsk- kristen dialog' er lovlig lammefromt.

Artiklen om teosofi er dejlig og dræbende nøgtern. Der er dog også et par intetsigende venstrehåndsskrevne opslag, for eksempel dem om 'vielsesattest' (hvor finder man problematikken omkring kirkevielsens juridiske gyldighed?) og 'bispekåbe' (6 utilstrækkelige linjer om emnet nødvendiggør vel ikke nævnelse af dronningens sysler i den retning, og hvad med en krydshenvisning til f.eks. 'pluviale' det skønne ord for en katolsk bisperegnkåbe?).

Artiklerne er svagest hvor rutinen sniger sig ind. Det sker heldigvis ikke i det forbilledligt stramme og klare opslag om 'menneskerettigheder', og under 'menighedsråd' får forfatteren anbragt en lille pointe om Danmarks manglende kirkeforfatning og deraf manglende repræsentativt organ for folkekirken.

Det er for denne læser et stort plus, at de forskellige russiske religiøse filosoffer er taget med - dels bringes de ind i den vesteuropæiske sammenhæng, de faktisk har påvirket, dels giver opslagene et hurtigt klart overblik over hvad de står for.

Den korte artikel om metaforer er generel og pædagogisk og udelader mærkeligt nok de særligt religiøse metaforer - for så at konkludere at det religiøse sprog »er stærkt metaforisk, fordi man kun på den måde kan tale om det, der ligger ud over vor konkrete genstandsverden«. Lige netop det vidste læseren nok godt i forvejen.


'Oblater' (latin: det ofrede) kan betyde både klostergivne børn og det brød, der bruges ved nadveren. Der henvises så til 'hostie', som er indviet brød, betragtet som Jesu ofrede legeme. »h. blev udstillet i en monstrans og var genstand for tilbedelse«. Øeh, da ikke af protestanter, så vidt jeg ved? Betyder det at hostie er katolikkernes ord for 'oblat'?

Forskelle i brugen af nadverbrødsbeholderne 'pyxis' (skrin) og 'ciborium' (bæger) står mig heller ikke klart efter krydshenvisningerne - nu var jeg ellers lige så glad for at have lært det skønne ord 'pyxis' at kende, og så blev jeg forvirret. Øv. Her kunne lidt banal pædagogik (og redaktionel samkøring) have været på sin plads.

Det er ellers en af de gode ting ved dette kirke- og kristendomsleksikon at det spænder så vidt og hverken holder sig for fint til det banale eller for populistisk til det svære.

Sproget i nogle af artiklerne, for eksempel den om konkordieformelen (et luthersk bekendelsesskrift, som ikke tiltrådtes i Danmark) er meget teologisk, og det er i orden, hvis substansen også er det.

Et opslag under 'D' spænder på 2 sider tankevækkende fra dødedans til dåbsritual, og et andet under 'T' giver Titusbrevet, Tjekkoslovakiet, Tobits Bog, Toledokonciler, tolerance ('et i kirkehistorisk sammenhæng retsligt stadfæstet princip') Tolvprofetbogen og tonaturlæren. Men jeg grubler stadig over forskellen på pyxis og ciborium.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce