»Hvor går grænsen«, bliver der spurgt hele tiden. Nu skal bommen ned. Den og den kan aldrig komme til at høre til. Hvis man skal være her, skal man vise, at man kan spise gris i offentlighed, for hvem kan have tillid til én, der ikke kan det?
Vi er på vagt! Vi opfører os, som om vi ingen tillid har til vores sprog, kultur, nationale dannelse og tro. Vi tror åbenbart ikke på, at nogen kunne finde på at vælge os, fordi de aner en samtalens kultur, en kærlighedens dannelse i et lille land.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
