0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nationalkoryfæer

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Menneskelinien', kalder Poul Houe sin bog om Johannes V. Jensen og Herman Bang - med et udtryk der er lånt fra Albert Dam. Menneskelinien er både et aftegnet menneskebillede, en skillelinie og en udviklingsretning, frem eller tilbage, og desuden kan den være både dobbeltbundet, sprukken og flosset, alt sammen ifølge Poul Houes egne kommentarer, så det er ikke ligefrem euklidisk klarhed, der kendetegner denne liniemetafor.

Den søgte titel skal nu ikke afholde nogen fra at læse bogen, for den består af en række enkeltlæsninger af mindre påagtede værker af de to store guldrandede, og det er interessant nok i sig selv.

Houe kontrasterer først nogle af Bangs sene og nogle af Jensens tidlige værker: 'De uden fædreland' over for Jensens 'Danskere', Bangs 'Mikael' over for 'Madame D'Ora'.

Senere kommer en sammenligning af de to forfatteres rejseskildringer fra Norge, af deres udflugter til det excentriske - Bangs 'Sælsomme fortællinger' og Jensens 'Eksotiske noveller' - og til sidst handler det alene om Jensens sene værker: romanerne 'Dr. Renaults fristelser' og 'Gudrun', samt den temmelig tågesnaksfilosofiske udladning 'Aandens stadier'.

Pointen er, at begge forfattere finder en modsigelsesfyldt platform i det nationale: Bang på tilbagetog fra det, Jensen på bestandig tvetydig generobring af det, men begge præget af det på godt og ondt.

Både Bangs kosmopolitiske attitude og Jensens hårdtpumpede udviklingsbegejstring modificeres af deres danske rødder, hvad der ikke mindst viser sig i deres skildringer af det ikke-danske.


Houe er professor i dansk ved University of Minnesota, og det mærkes, at hans inspirationskilder har et forfriskende islæt af amerikansk litteraturdebat, f.eks. af den postkolonialistiske kritik, der i USA søger at sætte de etniske minoriteters selvforståelse i stedet for de kanoniske 'hvide' fortolkninger.

Det har mere relevans for Bang og Jensen end man umiddelbart skulle tro. Hvor Bang lamenterer over det svundne, hylder Jensen programmatisk det frembrydende og moderne, men når de valgte attituder sprækker, kommer det utilpassede, den halvt underkuede selvfølelse frem.

Modsætningen mellem de to koryfæer er velkendt i dansk litteraturhistorie, mest på det skandaløse plan: Jensen sagde æv bæv bøsse til Bang - og fortrød det bagefter.

Og Jensen med stenbiderkæben og Bang med hundeøjnene markerede udadtil vidt forskellige kunstnerjeg'er. Men Houe argumenterer for, at der var mere der forbandt dem, end den hævdvundne litteraturhistorie har villet se.

Bogen siger måske mere om Jensen end om Bang, og dens forsøg på at bygge et system op omkring sammenligningen af dem er vakkelvornt. Men enkeltlæsningerne er inspirerende og nysgerrighedsvækkende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce