Hvad hedder »at komme til verden« på norsk? Det hedder selvfølgelig »at komme til Oslo« – hvert fald i første linje af Lars Saabye Christensens ’Mit danske album’. Miraklet skete med lille Lars mellem kl. 08.13 og 08.47 den 21. september 1953, og han konstaterer tilmed tre linjer nede, at »det tog / mig altså helt nøjagtig ni måneder og 34 minutter«.
Med andre ord må hans mor eller far have fortalt noget om det, der i verdenshistorisk forstand ville hedde urknaldet, men Saabyes historie er sådan set også en verdenshistorie, hans egen verdens historie. Den går fra Oslo til København og retur. ’Mit danske album’ er en skøn lille samling af prosadigte og familiebilleder. Saabyes far var dansk – søn af en indvandret norsk kaptajn (hvis jeg har forstået det ret), som arbejdede i bjærgningsselskabet Svitzer, hvis skibe lå i Nyhavn med dampen oppe, altid parat. Bogen er et kærligt og forløst faderportræt og en rolig, humoristisk slægtshistorie i tre led, bedsteforældre, forældre og Saabye selv. Både i fotos og tekster er der en sikker, arbejdsom stræben, en linje opad mod det kunstneriske, som minder om den, Stefan Zweig tegner i ’Verden af i går’.
