Hvis man er træt af filmmageren Jørgen Leths æstetiske libertinerromantik; hvis man har et anstrengt forhold til bokseskribenten Kurt Thyboes machoimage som drukskribent; og hvis man synes, at Tøger Seidenfaden kan virke arrogant i tv-debatter, ja, så vil man have det svært med at læse Christopher Hitchens’ selvbiografi.
Rigtig svært. For alle os andre, der holder af at læse levemandslir, tømmermandstekster og angrebsargumenter – sågar krydret med en jernhård form for no-nonsense-ateisme – er Hitchens et fabelagtigt bekendtskab.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























