0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verdens førende Rasmus Modsat var hudløst ærlig

Essayist og religionskritiker, Christopher Hitchens, står efter sin død i går tilbage som sin generations George Orwell.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
CHAD RACHMAN (arkiv)/AP
Foto: CHAD RACHMAN (arkiv)/AP

Anti-TEISTEN. Forfatteren Christopher Hitchens' globale berømmelse kulminerede med bogen 'Gud er ikke stor' fra 2007.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Døden frygtede Christopher Hitchens lige så lidt som den hån, spot og latterliggørelse, som hans fabelagtigt polemiske essays ofte udløste. Han søgte skænderier og friktion, som andre stræber efter enighed og harmoni.
Ingen sentimentalitet

Den britisk-amerikanske forfatter Christopher Hitchens, der døde af spiserørskræft i torsdags i Texas, havde for længst forsonet sig med sin egen endelighed. Sekularismens store fortaler vidste om nogen, at det var slut, når kroppen sagde stop. Sentimentalitet og sværmeri var ikke en del af hans daglige skriverier.

Christopher Hitchens, der blev 62 år, var en kontrær fritænker; en Rasmus Modsat-figur.
Sin tids George Orwell

Med baggrund i den trotskistiske studenterbevægelse i 1960'erne i England voksede han frem til at blive sin generations George Orwell - som han selvfølgelig også skrev en anerkendt bog om blandt mange andre værker. På lignende vis som landsmanden brugte Hitchens litteraturen, sproget og sarkasmen til at gå op imod totalitære tendenser i samtiden.

LÆS OGSÅ

I det seneste årti har kampen særligt stået mod den strømning, han kaldte »fascisme med et islamistisk ansigt« - i Mellemøsten og videre ud i verden. Men han var aldrig allieret med nogen, slet ikke opportunistiske magthavere, altid i opposition til doven dogmatik.

En livslang kamp
Christopher Hitchens førte en livslang kamp på ord mod alle og enhver, der stod i vejen for den liberale oplysningstanke, ikke mindst alle de antimoderne og fromme forkyndere, der hævder at føle sig krænket af frivol og frisindet kritik.

Forfatteren til den ateistiske bestseller 'Gud er ikke stor' forsvarede for eksempel Jyllands-Postens karikaturtegninger af Muhammed til det yderste og kritiserede samtidig Politiken hårdt for at indgå et forlig med en forening, der kalder sig Muhammeds efterkommere:

»Hele affæren ville være komplet latterlig, hvis den ikke var så hadefuld, og hvis det ikke var, fordi det er lykkedes at knække standhaftigheden hos en enkelt dansk avis«.

Tilbage i 2006 stillede han sig op foran den danske ambassade i Washington D.C., hvor han selv boede, og udbasunerede budskabet: »Stand up for Denmark!«.
Gik op imod de globale ikoner

Hitchens tog ingen gidsler. Han gik hellere end gerne direkte efter manden, hvis modstandernes synspunkter var tilstrækkeligt hykleriske, eftergivende eller irrationelle.

Tidligere har Hitchens angrebet religiøse frontfigurer som den katolske Mother Teresa, men også magtmænd som USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger har mærket hans pen.

Hitchens er systematisk gået op imod globale ikoner og er derved selv steget op til at blive en forfatter, som verdensledere og meningsdannere ikke har kunnet komme uden om at forholde sig til.

LÆS OGSÅ

Som klummeskribent, litterat og debattør levede han i nuet, i nyhedsstrømmen, og udnyttede sig selv til det yderste i sine tekster, senest i den aktuelle udgave af magasinet Vanity Fair, hvor han brugte sin kræftsygdom til at sætte spørgsmålstegn ved Friedrich Nietzsches maksime om, at man bliver stærkere af alt det, som ikke slår en ihjel.
Kampklar på dødslejet

På dødslejet blev Hitchens' sidste offe