Peter Mogensen er på kort tid blevet en af landets mest benyttede politiske kommentatorer, og han er nu faldet for en fristelse, der uundgåeligt hjemsøger udøveren af denne særlige disciplin:
Mogensen vil gerne tegne et billede af den dybe, konsistens og forudsigelseskraft, som ifølge hans eget ubeskedne selvbillede præger hans virke, men som han – ikke helt ubegrundet – frygter måske fortoner sig i de rappe, hastprægede, daglige kommentarer i Politiken og på TV 2 News, hvor han er medvært for et fast program, ’Mogensen og Christiansen’.
Frustreret skribent
Bogen fremstår på flere måder paradoksal:
Titlen lyder: ’Dødvande’, men bogen handler angiveligt om »det fantastisk spændende politiske år, der gik fra marts 2007 til februar 2008«, hvor Mogensen har ført ’dagbog’. At en skribent, der lever af at fremsætte prognoser om dansk politik, udgiver en selektivt redigeret dagbog stiller lige så overmenneskelige krav til mandens moral, som skulle han sælge elastik i metermål. Når Mogensen taler om »dødvande«, synes det at afspejle en frustration, der præger skribenten og – i hans fremstilling – hele den samlede redaktionsledelse på Politiken, efter valget, der lod Fogh Rasmussens VKO-flertal bevare magten. Trussel mod demokratiet »Denne bog er skrevet på en bekymring for dansk demokratis fundamentale virkemåde«, hævder Mogensen i sin indledning, »og ikke på en bekymring for hvilke personer eller hvilke partier, der regerer Danmark i disse år«. Senere i bogen konkluderer forfatteren imidlertid:
