Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER HOVE OLESEN (arkiv)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

nyspiritisme. Er krimiforfatterne gået fra rationel religionskritik til en affirmativ anerkendelse af spiritualitet?

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Blotlægning af krimiens religiøse prædiken er godt skrevet

Meget lærd afhandling er dog lidt diffus i synet på krimiens forhold til det overjordiske.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Poe troede på spøgelser, Conan Doyle blev spiritist, Dorothy Sayers højkirkelig. Dashiell Hammett var både kommunist og katolik, Raymond Chandler kappede sine bånd til sin kvækermor.

Så er der naturligvis alle de anglikanske krimiforfattere, fra Agatha Christie til P.D. James, mens Ian Rankin ikke har glemt sine gener i den skotske calvinisme.

Jo, krimien kan godt gå ud og prædike deduktion og induktion, empiri og logik, at der skal være orden i sagerne, når forbrydelsen opklares. Men dybest set står dette aspekt også til troende i intrigens stringens.

Der er mere mellem himmel og jord, når det drejer sig om vold og mord. Muligvis er Gud skjult eller endog død i andre dele af bøgernes verden, men han viser sig her alligevel mellem og over de sorte linjer i den skandinaviske krimilitteratur.

Skandinaviens metafysik
I hvert fald ifølge den danske litteraturmand ved Aalborg Universitet, Kim Toft Hansen, som med 'Mord og metafysik' har skrevet en interessant, informativ, diskutabel og meget inciterende bog om denne metafysiske dimension ved krimien.

Her mestendels den nordiske og nutidige, men dog med afstikkere til udenlandske forbilleder, genrens rødder i det angelsaksiske.

Med udgangspunkt i emnets genesis i guldalderen, nemlig teologen og præsten Erik Routleys klassiker fra 1972, 'The Puritan Pleasures of The Detective Story'. Et omdiskuteret og idiosynkratisk værk med den ferme pointe, at du skal være protestant for både at skrive og nyde den deduktive detektivhistorie.

Det mener Toft Hansen ikke. Men det er klart, at hans optik på Skandinaviens (kristne) metafysik er slebet af Martin Luther og co. Ganske vist analyserer han en norsk munks bidrag, Aage Haukens katolske klosterkrimier, men vi færdes mest på reformationens stræder og gader.

Fair nok, selv om netop synet på genrens kristne metafysik omkring nåde og mening skiller moderkirken fra dens reformerte elever, som krimilitterært langt mere dyrker en manikæisme, en standende slagmark mellem Gud og Satan, det gode og det onde.

Gotik i krimiens logik
Men Toft Hansen skriver enerverende godt for sig og kommer grundigt rundt om væsentlige nordiske forfatterskaber med målrettede og begavede analyser inden for sit projekts rammer.

Hans koncept for metafysik strækker sig dog (for) langt. Fra Henning Mortensens vittige illuminationer a la den spekulative filosof Wittgenstein til Kristian Ditlev Jensens semiotiske og ganske åbne astrologi-krimi.

Ja, når litteraturvidenskabens elegantier, den divine, dekonstruktive Jacques Derrida dæmonisk mener, at der ikke er noget uden for teksten, prædiker kætteren Toft Hansen saligt, at krimien linker til noget større uden for siderne.

Lidt plat sagt, at skriver du guddommeligt om, at der er mere, end det blotte øje ser, så tror du også på Gud og en større sammenhæng end den, du finder på Politigården.

Der er klart noget om tesen, at bag ved megen krimikultur ligger der en form for kristendom, synonymt for overjordiskhed, retskaffenhed og retfærd. Just nu synes der megen gotik i krimiens logik.

Men om det nu også er, som Hansen skriver til sidst, at genren er gået fra rationel religionskritik til en affirmativ anerkendelse af spiritualitet, er jeg lidt i tvivl om.

Krimiens grundlæggende opfattelse af ret og retfærdighed, straf og soning stammer fra det gamle Athens demokrati. Nok ikke kristent, så alligevel troende, som Sokrates og co., på en orden styret af et eller andet uden for det hele.

FACEBOOK

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden