Af og til sker det, at akademiske artikler bliver regulære kioskbaskere. En tør titel kan dække over en tese, der rækker ud over fagfællers snævre kreds og får gennemslagskraft i hele kulturen. Dét skete i USA i 1893, da den unge historiker Frederick Jackson Turner i en artikel lancerede sin såkaldte frontier-tese under overskriften 'Betydningen af kolonisationsgrænsen i amerikansk historie'. Turner ville godtgøre, at amerikansk kultur ikke var et produkt af Europa - den gamle verden. Amerikansk kultur var exceptionel. Den var skabt af naturen og de omstændigheder, der mødte pionererne i deres rejse vestpå, efterhånden som de koloniserede den ny verden. På grænsen mellem civilisation og vildnis blev den udvandrede europæer forvandlet til amerikaner, hævdede Turner. Amerikansk kultur var grundlagt på ekspansion, fremskridtstro og uendelige ressourcer, og amerikaneren, fyldt af pionerånd, var drevet af »rastløs, nervøs energi«. Rastløshed? Er det et særligt amerikansk karaktertræk? Historikeren James M. Jasper mener ja. I det kulturhistoriske værk 'Restless Nation. Starting Over in America' tager han læseren med på en rejse gennem 400 års amerikansk litteratur, politik og historie og viser, at rastløsheden er det træk, der adskiller amerikanerne fra andre folkeslag. Jasper overtager ikke Turners tese, som amerikanske historikere da også for længst har afvist som urimeligt generaliserende, men han fastholder, at netop rastløsheden forener USA's mange indbyggere.
Lad os starte på en frisk
Lyt til artiklen
