»Dette rædsomme lille Karikatur-Land«.
Med de ord benævnte Edvard Brandes sit fædreland i romanen ’Lykkens blændværk’, der udkom 1898. Året efter blev hans roman ’Det unge blod’ beslaglagt af politiet, fordi den omtalte en kvindes seksuelle »Vellyst«. Dengang var den offentlige virkelighedsfortrængning rettet mod andre felter end i dag.
Udtrykket har givet titel til denne imponerende righoldige »krydsild mellem danske forfattere og tegnere«, en bog om karikaturen i bladtegningen såvel som de »verbale karikaturer«, altså satiriske portrætter, i litteraturen i Danmark. Lige fra Kierkegaards reaktion på samtidens karikaturer til danske forfatteres kommentarer til Jyllands-Postens famøse Muhammed-stunt i 2005.
Titlen kan Zerlang også have hentet hos Axel Nygaard, der som ung og sultende malersvend i Paris i januar 1900 misundte franskmændene Le Rire og lignende satireblade og selv ville være »hensynsløs Karikaturtegner« i Danmark, »et meget frugtbart Land for denne Kunst«!
Hjemme igen blev han en af de tegnere, hvis karikaturer forberedte og akkompagnerede fhv. justitsminister Albertis fald i 1908 – moderne dansk bladtegnings ’svendestykke’ i politisk indflydelse.
Lang tradition
Zerlang er professor i kunst og kulturvidenskab ved Københavns Universitet og giver en nyttig opsummering af den tegnede karikaturs europæiske historie og dermed kunsthistoriens stedmoderlige behandling af den. Brødrene Carracci udmøntede betegnelsen – caricare: at overdrive, overlæsse – omkring 1600 og var selv skarpe iagttagere af Bolognas gadeliv.
Via det begreb, the spectator, kobler Zerlang interessant karikaturen sammen med storbyliv og modernitet og når via Corsarens behandling af flanøren Kierkegaard frem til tegningens gennembrud i dagspressen omkring 1900, i hælene på klicheens opfindelse og det moderne gennembrud i litteraturen:
Brødrene Brandes excellerede selv i ’verbale karikaturer’, men var også blandt tegnernes yndlingsofre, i borgerskabets morskabsblad Punch endda med klar antisemitisk tone.
Men også Herman Bang og Holger Drachmann indbød til storladen stregføring og nådesløs udlevering, ligesom Jeppe Aakjærs flyvske manke og stovte underbid eller Gustav Wieds lille, lysvågne satyrfjæs lidt senere fristede mange af »de luskende karikaturdrenge« (Aakjærs udtryk) over evne.
Johannes V. og hans søster Thit Jensen var gefundenes Fressen for tegnerne i Blæksprutten og Klods-Hans. Her finder vi dem alle, med citat af pennefejder og parodier på den ene og den andens skrifter.
Men karikaturen forudsætter kendskab til modellens faktiske stil eller udseende, og tidens tand tager jo store bidder: Yngre læsere i dag har vist ikke klare billeder af Soya, Kaj Munk eller Martin A. Hansen, hvorimod H.C. Andersens, PH’s og Karen Blixens karakteristiske kontrafejer fortsat kan indgå i nutidige tegnernes ikonografi, side om side med Rifbjerg, Suzanne Brøgger og Per Højholt.
Dem får vi i både Bo Bojesens og Poul Holcks, Per Marquard Otzens og Anne-Marie Steen Petersens skarpe optik.
Lystvandring
Jo nærmere vi kommer nutiden, des mere lægger Zerlang sin kurs efter de litterære ’karikaturer’ snarere end efter tegnernes. Så forlaget tager munden lovlig fuld med bagsidens ord: »En samlet fremstilling af den danske karikaturtegnings historie belyst gennem dens samspil med den danske litteraturs historie«. Det lover for meget og holder dermed for lidt på hvert af felterne.
Litteraturhistorien er jo ikke lutter polemik, men med den som omdrejningspunkt centrifugeres meget af i svinget, dobbeltgrebet bliver en begrænsning, og tilfældigheder falder i øjnene.
Satiretegninger fra fire århundreder viser humoren i religionskampStorm P. – en mådelig karikaturtegner om end genial på andre felter – får f.eks. megen plads, men hvor er så samtidige overmænd som Valdemar Andersen og Sven Brasch? Jensenius og Bo Bojesen var heller ikke alene om karikaturen i Blækspruttens og Svikmøllens århundrede, og mange hvasse streger fra vor egen, tænderskærende polemiske nutid leder man også forgæves efter. Såvel som efter et navneindeks (men tak for den glimrende litteraturliste).
’Overlæsser’ forlaget bagsidens løfter lidt, er bogen ikke desto mindre selv en lystvandring i den satiriske litteraturs og den grafiske latterliggørelses fælles landskab, med Zerlang som lærd og observant flanør.
Og et ’Karikaturland’ er Danmark jo stadig, som det fremgår af Philip Ytournels festlige 2011-snapshot fra en af de seneste pennefejder: Ib Michael og Morten Sabroe på dykkerferie, med den idiosynkratisk polemiske kritiker Lars Bukdahls karakteristiske gynter som truende hajfinne i vandskorpen!
fortsæt med at læse
