0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Historieprofessor deler ud af sin glæde ved historiefortælling

Norske Erling Sandmo giver et suverænt overblik over udviklingen i Vestens historieopfattelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons

Kulturmøde. »Renæssancen var tiden for to store europæiske opdagelser: opdagelsen af Antikken og opdagelsen af Amerika. Forholdet mellem de to opdagelser var anstrengt«, skriver Erling Sandmo i teksten til John Gasts maleri 'American Progress' fra 1872. Her finder den gamle verden og den nye sammen: Antikkens gudinde Columbia svæver hen over den amerikanske prærie.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Erling Sandmo har skrevet en medrivende bog, der forsøger at forklare, hvad historien er, og hvad den ikke er.

Han gør det med indsigt og gode pointer med særlig forkærlighed for de store spørgsmål, den vestlige historietradition har kæmpet med siden de gamle grækere. Det er modigt, klogt – og meget vellykket.

Afsættet er to enkle konstateringer. For det første den, at kilder ikke taler af sig selv. Det er os, historikere, der giver dem mening. For det andet, at troværdighed ikke mindst handler om at få bekræftet, hvad vi ved fra før.

Sandmo forstår og kredser om ’historien’ som sproglig og politisk kampplads. Det var græske Herodot, der 420 før vores tidsregning skrev den første historie som led i den græske krigsførelse mod perserne. I de forløbne 2.400 år har slagene bølget frem og tilbage, ikke kun i den fysiske verden med stål og blod, men ikke mindre intenst i kampen om, hvordan vi skal forstå og udlægge alt det, der sker og er sket.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce