Tv-serien om 1864 gjorde nok D.G. Monrad mere underlig, end han i virkeligheden var, men rent faktisk var han en af danmarkshistoriens mærkeligste personligheder.
Enhver statsmand har sin særlige psyke, som præger adfærd og reaktionsmønster. En overgang var der mode i at smide diagnoser i hovedet på historiske personligheder. Monrad gik ikke ram forbi.
Psykiateren Johan Schioldann-Nielsen fremsatte for nogle år siden den teori, at Monrad var maniodepressiv. I sin nye biografi om Monrad protesterer Henrik Gade Jensen. Med rette. Retrospektive diagnoser er usikre. Monrad begik fejltagelser i 1864, men de var politiske. At han var stresset og uligevægtig, var i situationen uundgåeligt, men det gør ham ikke til en tosse.
Den omfattende litteratur om Monrad vidner på den anden side om en personlighed, som samtid og eftertid har haft svært ved at blive klog på. Ofte kunne han give meget forskellige vurderinger af samme sag. Eftertiden har gjort ham til en slags helstatsmand, til ejderdansk og til tilhænger af Slesvigs deling. Flere samtidige anså ham for upålidelig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
