Allerførst: Denne bog er en bedrift og en sjælden en af slagsen. Dernæst: Hvorfor har det taget så lang tid for forlagsverdenen at levere en så grundig beskrivelse af en af det 20. århundredes mests skelsættende begivenheder? Mens Hiroshima er mere end en lokalitet, men også et historisk begreb, har atombombe nr. 2, nedkastet tre døgn efter den første, altid stået i skyggen af det første angreb. Begge bomber blev i eftertiden et centralt element i det, vi kom til at kende som den atomare afskrækkelse. På kornede og grumsede sort-hvide fotos kunne resten af verden se, hvad to små atombomber havde gjort ved et par japanske provinsbyer. Resten var et spørgsmål om teknisk og militærfaglig kunnen og en vis forestillingsevne.
Under de følgende årtiers krig holdt afskrækkelsen en slags fred på kloden, mens tusinder af japanere betalte prisen i flere dimensioner af denne uhyggelige problematik. Geografisk og kulturel distance gjorde, at de japanske ofre aldrig blev nærværende for os europæere på samme måde som holocaustofre, krigsfanger, faldne på slagmarkerne og krigsinvalider. Japan var bare for abstrakt og anonym en størrelse, der først blev nærværende for europæerne med OL i Tokyo 1964.
