Velfærdssamfundets traurige humorist revser på fortrinlig vis systemet

LYKKE. I Finn Søeborgs fofatterskab er de eneste, der for alvor er lykkelige, de fordrukne eller dem, der har afsværget voksenlivet. Arkivfoto: Nordisk Films Kompagni/Polfoto
LYKKE. I Finn Søeborgs fofatterskab er de eneste, der for alvor er lykkelige, de fordrukne eller dem, der har afsværget voksenlivet. Arkivfoto: Nordisk Films Kompagni/Polfoto
Lyt til artiklen

Min gamle rektor på Skt. Annæ Gymnasium holdt af at læse op for større forsamlinger, og indtil flere gange diverterede han i skolens store koncertsal som del af årsafslutningen med Finn Søeborgs novelle ’Alfred’. Som alle kendte, for så stor var Finn Søeborg i 1970’erne.

Novellen handler om en dreng ved navn Ib, som knytter venskab med en vagabond og inviterer ham med til sin fødselsdag – hvilket skaber furore, da drengens ’voksne’ finder ud af, at Alfred ikke er en dreng, men en social taber. Det er en sjov tekst, men den er også trist.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her