Først en gåde. Hvilken forfatter har mon fået både en Nobelpris og en Grammy? Selvfølgelig T.S. Eliot, en af verdenslitteraturens berømteste og mest banebrydende digtere. Ganske vist kom Grammyen posthumt for 'librettoen' til musicalen Cats. Og det er stadigvæk til debat om den ærværdige og noble poet i bowlerhat og skræddersyet tøj fra Saville Row, London, roterer i sin højkirkelige grav, når Andrew Lloyd Webbers smægtende musik forvandler hans 'Old Possum's Book of Practical Cats' til de sidste 20 års mest populære syngestykke. Men ellers har Eliots litterære og menneskelige aktier været noget dalende på det sidste. Forfatteren som højt og tydeligt frabad sig enhver form for biografi i sit testamente, har igennem de sidste ti år fået blotlagt ikke så få mørke områder af sit liv. Antydninger af et skjult homoerotisk forhold under studieopholdet i Paris i 1910erne. En bog, et teaterstykke og en film om Eliots noget tølperagtige forhold til kone nr. 1, Vivienne Haigh-Wood, som han midt i 1930erne fik indlagt på et asyl for sindslidende. At det kristne dydsmønster i tyve år var dybt forelsket i en anden kvinde, som han så i dølgsmål og kommunikerede kærligt med igennem ikke så få af sine yderst komplicerede digte. At den golde magtesløshed, det nølende, fremmedgjorte og kropsangste menneske inde bag hovedværket 'Ødemarken' reelt er et smerteligt selvportræt af en mand som ikke formår at forlade sin syge hustru for at realisere kærligheden med sit livs elskede. At mange af hans litterære associationer, objektive korrelat, epigrafer og citater, ja hele hans intertekstuelle korrespondance i forfatterskabet med Dante og co. af nogle i dag ses mere som postmoderne overflade end som modernistisk dybde, er simulakra mere end symboler. Og endelig og værre. I 1995 kom englænderen Anthony Julius' overbevisende og provokerende afdækning af Eliots fascistoide antisemitisme som en uadskillelig og integreret del af hans civilisationskritiske modernisme. En antisemitisme som Eliot aldrig siden og senere åbenlys afsvor og beklagede. Og endelig har en række yngre amerikanske forskere erobret englænderen Eliot hjem til USA ved at pege på hans amerikanske arv fra barndomsbyen St. Louis's spraglede urbanitet med verdensudstilling og ragtimemusik omkring år 1900.