0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Se og lær

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

At et billede siger mere end tusinde ord, er så slidt en formulering, at ingen næsten tænker over det længere. Det rokker imidlertid ikke ved det forhold, at billeder op gennem historien har været brugt til at formidle budskaber med.

De tidligste former for skrift, den sumeriske kileskrift og den egyptiske hieroglyfskrift, var billedskrifter, som betjente sig af symbolske billeder, der pegede på et bestemt indhold og ikke på ord, sådan som vor alfabetiske skrift gør det i dag.

I den moderne verden finder vi såmænd stadig eksempler på en sådan symbolkommunikation i form af færdselstavler, ikonerne på vores computerskærme og i brugsanvisninger til diverse ting og sager.

Og i den danske folkeskole var der i mange år en stærk tradition for at anvende billeder i undervisningen, de såkaldte anskuelsesbilleder som enten hang fast på væggen i skolestuerne eller blev hentet frem, når der var behov for det.

Helt op til 1950'erne, hvor audiovisuelle undervisningsmidler som lysbilleder og film så småt begyndte at tage over, var sådanne plancher en uundværlig del af undervisningen, når eleverne skulle have syn for sagn og erfare, hvordan dette eller hint tog sig ud, og den ægte vare ikke lige var ved hånden.

Det er kunsthistorikeren, forfatteren og skolemanden Mogens Eilertsen, der i en ny bog, 'På billedet man ser - de gamle anskuelsesbilleder', hiver fænomenet op ad mølposen - eller snarere frem fra skolemuseets arkiver - for at fortælle historien bag.

Den starter i virkeligheden (hvis vi springer let hen over hulemalerierne og den slags) med de såkaldte flyveblade, der fra bogtrykkerkunstens barndom i 1400-tallet blev brugt til formidling af nyheder og i virkeligheden er en forløber for aviser og magasiner.

Disse blade bestod typisk af et billede, der fortalte en aktuel historie, samt noget tekst. Men eftersom store dele af befolkningen dengang ikke kunne læse, var billedet det centrale. Flyvebladene gik deres sejrsgang over hele Europa, hvor de blev solgt i enorme oplag - som billedugebladene bliver det i dag. Et af datidens hit var striden mellem den katolske kirke og den teologiske renegat Martin Luther. Som tegneserie.

På skoleskemaet
Den mere naturvidenskabeligt pædagogiske side af sagen kommer dog først for en dag, da anatomisten Andreas Vesalius lader udarbejde en serie plancher baseret på træsnit af grafikeren Jan Stephan van Kalkar til brug for anatomiundervisningen på universitetet.

Godt nok havde man tidligere anvendt plancher i undervisningen, men Vesalius tog udgangspunkt i nøjagtige iagttagelser af den menneskelige anatomi og ikke på den klassiske lære om temperamenterne og elementerne.

Det var dog først med opfindelsen af den litografiske trykketeknik, at der for alvor kom skred i tingene. Den gjorde det nemlig muligt forholdsvis uproblematisk at fremstille reproduktioner af farvebilleder i store oplag.

I Danmark var det Alfred Jacobsen, der blev en foregangsmand på området, idet han i 1874 startede et litografisk trykkeri, der sprøjtede billeder på markedet - blandt andet de ark med sprællemænd og dukketeaterscener, som mange den dag i dag vil nikke genkendende til.

Fra 1880'erne indledte Jacobsen udgivelsen af serien 'Danske billeder', der var beregnet til anskuelsesundervisning i hjem og skole. Og som blev studeret flittigt i de små hjem og i klasselokalerne over det ganske land.

I 1900 blev brugen af anskuelsesbilleder ministerielt blåstemplet, da den daværende kirke og undervisningsminister, højremanden H.V. Sthyr indførte faget Anskuelse efter amerikansk model.

Dette fag havde til formål at træne elevernes iagttagelsesevne og lære dem at formulere, hvad de havde set. Og dertil krævedes planchemateriale med skildringer af forskellige scenarier fra virkeligheden eller mytologien: historiske begivenheder, scenerier fra håndværksvirksomheder, fremstillinger af den rette måde at gebærde sig på i trafikken, motiver fra Bibelen og så videre.

Et meget berømt anskuelsesbillede er maleren Otto Baches billede fra 1882 af Erik Klippings mordere, der i gryet rider bort fra deres udåd i Finnerup Lade.

Den tørstige mand
Mogens Eilertsen fortæller i bogen om 33 kunstnere bag nogle af anskuelsesbillederne. En af disse er Rasmus Christiansen, som stod bag en serie billeder af 'livet på landet', der blev brugt til at give bybørn anskuelsesundervisning i landbruget.

På disse ser man idylliske skildringer af heste, der trækkes til vandet for at drikke, af bonden, der sår sin sæd - og af en ulydig fæstebonde, der har måttet tage plads på torturinstrumentet træhesten for en begået synd (som kunne være manglende indbetaling af skat til herremanden). Samme Christiansen var også manden bag en serie plancher til brug for trafikundervisning.

En anden anskuelseskunstner var Erik Henningsen, der tegnede en berømt planche af gadelivet foran domhuset i København i begyndelsen af 1900-tallet. På denne ser man det rødjakkede postbud med sækken over skulderen, frugtsælgersken med sin vogn, en hestetrukken sporvogn på vej ned mod Nørregade og konverserende mænd foran aviskiosken på Gammeltorv.

Storbyliv anno gamle dage taget på kornet. Dette billede er imidlertid ikke Henningsens kendteste værk. Det er og bliver hans billede af den tørstige, svedende mand, der drikker en - forhåbentlig kold - Tuborg, der dog næppe kan kaldes et anskuelsesbillede. Thi lige netop den disciplin har det aldrig været nødvendigt at undervise i, hverken med foredrag, lærebøger eller plancher.

Ikke alle de billeder, der blev brugt til anskuelsesbilleder, var oprindelig fremstillet med dette for øje. Værker af store danske guldalderkunstnere som Wilhelm Marstrand og C.W. Eckersberg blev også reproduceret og hængt op i skolestuerne til brug i undervisningen.

Førstnævntes billede af Christian IV i røg og damp er et eksempel, og Eckersbergs billede af bønderne omkring Frihedsstøtten et andet.

Verdens største samling
I dag er de fleste af anskuelsesbillederne borte. Bortset fra planchen med svinets udskæringer, der stadig hænger i mangen en slagterbiks. Som nævnt blev anskuelsesbillederne