Når vi er på internettet, er vores kroppe ikke med. Det gør ikke noget, kan man synes, for er nettet ikke netop noget for hjernen? Nej, siger den amerikanske filosof Hubert L. Dreyfus, for uden kropslighed, ingen intelligens. I en lille bog med titlen 'Livet på nettet' fører Heidegger-eksperten Dreyfus sin kritik af computere og kunstig intelligens frem til internettet. Hans væsentligste anke mod internettet er manglen på kropslig nærhed og kontakt. Med dette udgangspunkt angriber han forventningerne til nettet på fire punkter. Søgninger på nettet kan give os masser af informationer, men deres relevans blafrer i vinden. Entusiaster har i mange år lovet os personlige agenter; små intelligente programmer der kan løbe nettet rundt og samle information ind baseret på vores unikke interesser. Men hvad der er relevant, bestemmes af vores baggrundsviden, interesser, værdier, sanser og krop, som vi orienterer os i verden med og navigerer efter. De ting kan vi næppe udstyre en søgemaskine med. E-læring adskiller eleven fra læreren. Eleven kan derfor ikke iagttage og efterligne en mester og hans stil, hvilket er afgørende i mange praktiske situationer, hvor teorier skal anvendes på konkrete tilfælde. Skal man lære færdigheder på begynderniveau, kan fjernundervisning være fint nok, men er man kompetent, kyndig eller ekspert, slår det ikke til, for her forudsætter læring oplevelsen af relevans og personligt, følelsesmæssigt engagement.
Hej internet, farvel krop
Lyt til artiklen
