0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mennesket, en beta-version

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Homo Sapiens 2.0' er den fikse titel på en samling artikler om, hvordan man med moderne teknologi er på vej til at forbedre menneskekroppen. Redaktøren, Gert Balling, der er forsker på IT-højskolen, skriver til indledning: »Grænsen mellem menneskekrop og menneskeskabt maskine bliver mindre og mindre tydelig. Teknologien gør det muligt at smelte krop og maskine sammen på en måde, som man ikke ville have drømt om for få år siden«.

Og så vi- dere. Han har spurgt en række kloge hoveder, hvad de ved om dét, og de har pligtskyldigt beskrevet den eksisterende viden og til sidst et par sider om, hvad de selv mener, og det er sgu så fornuftigt og forudsigeligt, at man sidder og længes efter et originalt eller sågar outreret synspunkt.

Fysikeren Benny Lautrup skriver for tredivte gang om hjernen som en computer, sammen med professor Lars Kai Hansen. Bioetikeren Søren Holm tager os kompetent gennem kunstige organer, men har som alle andre svært ved at mene noget specielt om perspektiverne.

Lægemiddelforskeren Claus Møldrup beretter nøgternt om det afskyelige begreb »medicinsk forstærket normalitet« og bakker det op med et citat fra kemikeren William Osler: »Ønsket om at tage medicin er måske det vigtigste træk, der adskiller mennesket fra dyret«. (Kunne medicinalindustrien have ønsket sig et mere handy menneskesyn? Næppe).

Kønsforskerne Nina Lykke og Mette Bryld er det tætteste vi kommer til en solid kritik af cyborger ( kyb ernetiske org anismer) og designerbabyer, men heller ikke de kommer langt, før de hænger fast i det forrevne hegn mellem det naturlige og det kunstige. Bogen igennem hører vi om nanoteknologi, genterapi, livsforlængelse, kunstig intelligens, forplantningsteknologi, det hele er med, ofte adskillige gange i de ni kapitler.


Jeg ved, det er uretfærdigt, men jeg savner en Villy Sørensen, der med humanistisk ro og klarhed kan sætte tingene på plads, i stedet for denne idelige trippen rundt om alt det fantastiske, som opfindere og forskere, drengerøve til hobe, kan udrette med maskiner og levende væv:

»Se, hvad jeg har fundet ud af, er jeg ikke god! Jeg kan pille levedygtige ægceller ud af æggestokkene på aborterede pigefostre, og så kan vi opavle dem til rigtige mennesker, er det ikke utroligt, og jeg får det publiceret i The Lancet!«. Straks efter melder der sig en entreprenant producent, der finder et marked til innovationen. Bagefter kommer de intellektuelle luntende og kan hverken sige fra eller til.

Men hvordan hulen skal man også udvikle moralsk dømmekraft på områder, hvor udviklingen går så stærkt? Nå, Balling og Co., I gør det så godt, det kan lade sig gøre, og det er ikke så ringe endda, må jeg vel indrømme, givet det vanskelige terræn.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce