Carsten Jensen gjorde for nogle uger siden opmærksom på et sørgeligt fænomen: Kun når vi er på vej i krig med det, interesserer vi os for alvor i vores privilegerede del af verden for det ene eller det andet fjerne land eller egn. Forrige år var det Afghanistan, nu er det Iraks tur. Som avisredaktør kan man ikke lade være med at synes, at synspunktet er sat lidt på spidsen. Men på en måde er det i tilfældet Irak værre endnu; selv nu, hvor nedtællingen mod krig er på vej ind i sin afgørende fase, interesserer vi os egentlig ikke ret meget for selve landet. Vores udsendte medarbejder, Åsne Seierstad, rapporterer fornemt fra dag til dag om irakernes gøren og laden i forbindelse med den truende krig. Men hvad er det for et samfund, irakerne lever i? Hvad er det moderne Irak for en størrelse? Og hvordan kan det være, at Saddam Hussein er deres enehersker? Det hører vi meget mindre om end om FN-inspektører, sikkerhedsrådsintriger, militært isenkram, amerikanske advarsler og fransk-tysk tøven.
Rædslens dybe rødder
Lyt til artiklen
