Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

For fremtidens skyld

Mønstergyldig udgave af guldalderens mærkeligste begavelse, Frederik Dreier.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Voldene var endnu ikke faldet. København var stadig en sur, lille, indelukket by - godt befolket med genier. Andersen skrev sine eventyr og Heiberg sine vaudeviller, Kierkegaard beskrev sine stadier på livets vej og Goldschmidt sin vej fra en jødisk outsiderposition ind i hjertet af den danske nation. Grundtvig satte ord på den danskhed, de var fælles om, alle disse genier.

I udkanten af dette drømmehold gik en ung medicinsk student rundt og skulede. Han syntes, de var en flok idealistiske drømmere alle til hobe, der var blevet hængende i den romantiske reaktion mod oplysningstiden. Han satte sig for at vække dem af drømmen.

Kun 21 år gammel, udsendte stud.med. Frederik Dreier hele to bøger på en gang. Under dæknavnet 'en socialist' udkastede han et program for Fremtidens Folkeopdragelse. Den skulle bæres af de reale fag og renses for al romantisk poesi.

Under et andet pseudonym, 'en fritænker', gjorde han i Folkenes Fremtid front mod tidens megen tale om nationen, »de 'poetiske' vrøvlerier om det skønneste land på jorden« og mod, at man kaldte det fædrelandskærlighed, når folk lod sig slagte i krig »til fordel for regeringsformål«.

Det er Grundtvig, han især har på sigtekornet i denne anden bog. Dreier opfinder ordet 'danoman' til at beskrive den mand, der troede på, at Gud har et særlig nært forhold til danskerne. Dreier ser for sig en fremtid, hvor folk rejser rundt på Jorden, og man kommer til at opleve »en rask tiltagende blanding af forskellige racer«.

Året er 1848, men den unge student forudsiger ikke desto mindre en kommende »luftskibsfart«. Den vil sætte sving i folkeblandingen, der vil føre til opsving og til nationalismens hendøen.


Det skuffede Dreier, at hans udfordrende skriverier ikke fremkaldte rasende modangreb, kun høflige kvitteringer. Men det slog ham ikke ud. Han gik i gang med organisatorisk arbejde til fordel for 'arbejdsklassen', udsendte et tidsskrift for Samfundets Reform, gjorde nar ad overklassedamernes frigørelsesskrifter, hånede Goldschmidt for at han ikke stod fast på sine republikanske synspunkter og udgav et skrift imod 'Åndetroen', det vil sige teologien. Ved siden af nåede han at tjene som feltlæge i Treårskrigen og blive far til et barn. Hvorpå han døde, kun 25 år gammel.

Den dag i dag ved man ikke med sikkerhed, hvad Dreier døde af, en blodprop eller et selvmord efter en depression. For det sidste taler, at hans begavede far, der var gået ind i sindssygens mørke, kan have givet ham besværlige anlæg i generne.

Først adskillige år efter sin død blev Frederik Dreier til en helt. For Georg Brandes, der så ham som en forløber i opgøret med romantikken. Og for socialdemokraterne, der nærmest har placeret ham som deres førstemand, skønt der ikke er nogen direkte arvefølge til Pio og de andre egentlige grundlæggere af den danske arbejderbevægelse.

Han nåede meget på få år, den hektisk arbejdende Dreier. Man har længe vidst, at han nåede endda endnu mere end det trykte værk. Men først i dag, på Dreiers 150-års dag, efter fjorten års videnskabeligt holdarbejde med de efterladte manuskripter, udkommer hans samlede skriftlige arbejder, i en gennemkommenteret mønsterudgave.


Når guldalderforfatterne ikke følte sig udfordret af Dreier, skønt han ville forstyrre deres cirkler, kan det hænge sammen med, at han ikke skrev påfaldende godt. Hans stil er uanskuelig, appellerer hverken til sanser eller følelser.

Men han tænkte klart. Det er interessant, så mange rigtige forudsigelser han var i stand til at gøre, ikke kun den om luftfarten. Men det interessanteste ved at læse Dreiers tekster i dag er i mine øjne den tro på forandring, der gennemsyrer dem alle og forbinder de mest adskilte emner.

Lige meget om emnet er tro, biologi, litteratur, sprog - Dreier skrev omfattende afhandlinger om sprogvidenskab - sporer man den fornemmelse, at som det er om mandagen, er det ikke om torsdagen. Og går det måske ikke så hurtigt, står det i hvert fald fast, at før eller siden er alting anderledes, end det er nu.

Ikke for ingenting gemmer ordet 'fremtid' sig i titlerne på begge hans debutbøger. Han oplevede sit København som en midlertidig station på vej mod en anderledes fremtid, præget af industri, arbejdere, praktiske opgaver. De toneangivende københavnere oplevede han derimod som stagneret i et stillestående livssyn. Han søgte det dynamiske, det der bevæger sig, i enhver problemstilling.

Det er sikkert rigtigt, at Dreiers tanker, taget en for en, ikke var vældig originale. Men de blev til del af noget originalt og enestående i tiden: den evige forestilling om forandring, lejlighedsvis endda til det bedre, hvis vi selv hjælper til. At tænke og skrive er at hjælpe fremtiden på vej.

Den egenskab ved Dreiers tænkning kan få ham til at virke original og vedkommende, også f.eks. i dag.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden