0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uddannet til voldsforbryder

Stærk og nødvendig historie om en flygtningedrengs vej fra Vollsmose til Ringe Statsfængsel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Læs og forstå. Nej, det er ikke det kendte undervisningsmateriale fra skolens danskfag, der hentydes til her. 'Isams historie' er en kort bog, som med sine blot 158 sider er let at læse, men svær at forstå.

Det er den deprimerende historie om en flygtningedreng fra Vollsmose, som helt fra 13-års alderen ryger ud i kriminalitet og med stigende råhed forvandles til mislykket gangster. Fra tyveri til biljagter, postrøveri og vold. Slutningen er lige dele forudsigelig og deprimerende: en dom for et voldeligt overfald på en narkohandler i Odense sender Isam bag tremmer, hvor han sidder i dag.

Fra skadet barn til forhærdet kriminel, før han er fyldt 20. Uhyggelig historie, men er det så svært at forstå? Nogle læsere kan sikkert finde forklaringen i den hårde opvækst. Familien er flygtet fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon. Opvæksten sker med en krigstraumatiseret far og en nervesvækket mor i Vollsmose. På sin vis kan de fleste mennesker vel forstå, at Isam ikke blev et dydsmønster.

Men spørger man Isam selv, som journalisten Mikael Børsting har gjort, er det ikke forklaringen. Det er imod manglen på konsekvens. Isam fortæller igen og igen, at han er 'fucking' træt af 'fucking'-pædagoger, som bare vil forstå og forstå, men som ikke straffer ham. Som ikke viser, at handlinger koster.

Det starter allerede i specialklassen, som for Isam og hans venner er et adelsmærke, hvor de i fred og ro kan planlægge tyverier og »gasse hinanden op«, som Isam udtrykker det. Næste skridt er behandlingsinstitutioner, hvor pædagogerne med stigende desperation forsøger at få flygtningedrengen ind på et andet spor.


Læst på den måde er bogen et lammende angreb på det danske samfunds manglende evne til at få forbrydere under den kriminelle lavalder på rette kurs. I sidste del af bogen kæmper Isam ligefrem for at komme i fængsel for at komme ud af behandlermiljøet og væk fra de forhadte pædagoger.

Det er nærliggende, som forfatterens chefredaktør på B.T., Erik Meier Carlsen, at bruge Isams historie som vand på strammermøllen: Når nu de kriminelle unge selv siger, at det er det slappe og eftergivende samfunds skyld, så må det vel være rigtigt? Er »menneskene fra helt fremmede kulturer overhovedet hjulpne ved, at vi lukker dem ind i Danmark som flygtninge og familiesammenførte«, spørger Carlsen i en leder fra november sidste år, efter at Isams sag har været beskrevet i avisen.

Men bogens slutning modsiger selv denne forenklede præmis. De sidste samtaler i bogen viser kun alt for tydeligt, at fængselsmiljøet er kronen på værket i støbningen af en vaneforbryder. Og at Isam har brugt samfundets eftergivenhed som undskyldning for ikke at tage ansvar for egne handlinger. Fængsel fører Isam videre på den kriminelle løbebane, men stopper den ikke.


Bogen handler ikke i første række om flygtninge og den vanskelige integration. Det er derfor misbrug, når Isams erfaringer bruges til at argumentere for flygtningestop for flygtningenes egen skyld. Araberdrengene er blot en gruppe utilpassede unge, og det er trods alt et fåtal af flygtningene og deres børn, som havner i fængsel.

Den handler om, hvordan det danske samfund taber utilpassede unge på gulvet. Det gør samfundet først og fremmest ved ikke at kræve eller forvente noget. Ved at undskylde en ung mand i betonslummen næsten betingelsesløst.

Bogen er velredigeret og uden omskrivninger, og forfatteren tager ikke alle Isams pralehistorier for pålydende, men supplerer med research og samtaler med hans familie og kæreste. Det er godt journalistisk arbejde at give læseren mulighed for et kig i en forskruet og ødelagt ung mands selvmodsigende tanker. Det er ikke munter læsning, men det er forsøget værd at læse - og prøve forstå.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.