Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Alene midt i tumulten

Jonathan Franzen har samlet ni essays fra 1990'erne om privatliv og offentlighed. Og det er forrygende læsning, man dog gerne ville have læst i den tid, de blev skrevet.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den lørdag i 1998, da detaljerne om Bill Clintons og Monica Levinskys udfoldelser i det ovale værelse stod at læse i Kenneth Starr-rapporten i New York Times, kunne Jonathan Franzen næsten ikke få sin morgenmad ned. Han følte sit privatliv invaderet og krænket.

Som en god borger havde han pligt til at sætte sig ind i det bevismateriale, som førte til en rigsretssag mod en præsident - men bevismaterialet her bestod af »to menneskers gensidige sutten og selvbedrag«. Det offentlige liv var ikke mere det fjerne skuespil, det burde være, det var pludselig alt for nærværende.

»Min følelse af privatliv arbejder på at holde det offentlige ude af det private og holde det private ude af det offentlige«, skriver han. »Det er derfor, krænkelsen af det offentlige rum minder så meget om krænkelsen af det private«. Som manden, der står og tisser offentligt, og de mobiltelefonerende, der tvinger dig til at lytte til deres privatliv.

Det er efter hans mening også derfor, at besøgstallet på museer stiger i disse år. »Efter de krøllede lagner, hvor vidunderligt er da ikke den påtvungne sømmelighed og de dæmpede stemmer, fraværet af konsumerismens skingre råb ind i vores ansigter? Hvor dejligt er det ikke at promenere, at se og blive set?«.

Strålende essayist
De ni essays i samlingen 'Hvordan man er alene' er med en enkelt undtagelse fra 1990'erne, samlet af forfatteren i 2002 og nu oversat til dansk, efter at Jonathan Franzen med romanen 'Korrektioner' samme år også fik sig et stort publikum her i landet. Og man kunne godt ønske sig at have læst dem i den tid, de er skrevet i. Meget er som bekendt sket i det nye årtusind.

Men Jonathan Franzen er en strålende essayist. En af dem, man ville ønske, man kunne huske lange passager af, som man kunne citere for sine bedste venner. Reflekterende, uden omsvøb og velsignet nede på jorden i sine kommentarer til den moderne verdens mærkværdigheder og retten til at være alene i en støjende og distraherende massekultur.

Emnet bredes ud fra hans bevægende beretning om faderens langsomme død af Alzheimers, over forfatterens og bogens rolle i en tid, hvor det at læse bøger er blevet elitært - »men den første lektie, læsningen lærer os, er, hvordan man er alene« - til kampen mod cigaretterne og et rasende morsomt kapitel om bøger med nemme anvisninger på et bedre sexliv.

Der er ikke dét, man ikke kan få at vide om det normale og dets vide rammer, men »hvem ønsker virkelig at være ligesom alle andre på det seksuelle område? Er soveværelset ikke lige netop det sted, hvor jeg snarere forventer at føle mig speciel? Eller endda unik? Det sidste jeg ønsker, er at blive mindet om den klamme kendsgerning, at millioner af andre mennesker over hele landet også dyrker sex«.

For man vil gerne være ligesom de andre, men alligevel anderledes. Man vil gerne være alene, men ikke alt for alene.

Aldrig mere privatliv end nu
Det skrøbelige privatliv debatteres ustandselig i disse år, hvor elektronikken tillader mere overvågning, end mange bryder sig om. Men det er Jonathan Franzens påstand, at vi aldrig har haft mere privatliv end nu. Vi drukner nærmest i det.

For 100 år siden boede vi i små byer under naboernes og familiens totale observering, i dag ejer de små kernefamilier store huse, hvor hver har sit eget værelse og måske endda eget badeværelse, vi behøver ikke kende naboerne, og vi kan købe biler med tonede ruder, hvor ingen kan kigge ind.

Så det er ikke privatsfæren, der er truet, skriver Jonathan Franzen. Det er den offentlige sfære, den offentlige verden, som vi gerne vil tro på som »noget større og mere varigt og mere værdigt, end noget snusket individ kan være inden for sine egne fire vægge. Men ligesom én skytte i et kirketårn kan tømme en hel bys gader, kan én virkelig grov skandale underminere den tro«.

Den observation er desværre lige så aktuel i dag, som da den blev nedskrevet i 1998.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden