Uden oversættere ville dansk litteratur have været flad og fattig, og nordisk litteratur ville have været ikkeeksisterende ude omkring. Oversætterne udgør derfor en livsnerve i litteraturens organisme, for nu at bruge et noget misliebigt billedsprog. Vi kender navnet på nogle af de oversættere, der bragte fremmed litteratur til danskernes kendskab, mens vi stort set ikke kender dem, der bragte litteraturen ud i Europa. Jeppe Aakjærs oversættere Det har Karin Bang i nu to omgange gjort meget for at råde bod på. Først med bogen 'Mellem Viborg og Budapest', der handler om Jeppe Aakjærs to oversættere til tysk, og nu med en solid bog om Mathilde Prager, som også var en hovedskikkelse i bogen om Aakjærs værker. Hård skæbne Mathilde Pragers skæbne var på det ydre plan ikke så munter, hun bliver tidlig enke, og som oversætter må hun hele tiden kæmpe hårdt, fordi rettighedslovgivningen på europæisk plan endnu ikke var på plads. Så enhver kunne oversætte, hvad han havde lyst til, og forfatteren kunne ikke være sikker på at få en klink for sit værk, og en oversætter kunne også risikere, at en anden oversatte det samme værk, som han og i dette tilfælde hun, Mathilde Prager, sad med på skrivebordet. Vigtig ildsjæl Mathilde Prager oversatte tre af de 'største' fra det moderne gennembruds tid, nemlig August Strindberg, Georg Brandes og Henrik Ibsen til tysk, og om Ibsen skrev hun en bog, hvori hun bl.a. forsøgte at udrede symbolikken i de senere skuespil. Hun måtte i denne sammenhæng erfare - indirekte - hvad Brandes mente om hendes tolkning, og den var ikke positiv. Karin Bang gør i sin bog rede for, at uden en ildsjæl som Mathilde Prager, kunne de berømte herrer have risikeret kun at være kendt som nogle sære skyggeskikkelser på den europæiske litteraturscene, men takket være hendes enorme flid og indlevelse i teksterne, kom de i nogle år til at spille hovedroller. At der ligger en betydelig arbejdsindsats bag bogen om Mathilde Prager kan man se alene af antallet af noter. De løber op på 644! Det er naturligvis ikke dem, der i sig selv gør bogen til et vigtigt stykke litterær udredningsarbejde, men Karin Bangs engagement og redelighed i fremstillingen.