At bede en nordmand om at skrive en bog om Danmarks bjerge er lige så tosset som at bede den amerikanske Kissinger-ekspert Walter Isaacson om at skrive en bog om Frank Esmann. Men heldigvis for skatteborgerne er i hvert fald førstnævnte scenario nu udelukket: Statsfinansielle konsekvenser Thi en skør nordbagge har aldeles frivilligt påtaget sig opgaven. De statsfinansielle konsekvenser må hans landsfæller selv rode med, men bogen foreligger på dansk. Illustreret og gennemresearchet guide Norske Roger Pihl har gennem en årrække besøgt og fotograferet samtlige 187 danske højder overstigende 100 meter over havets overflade. Ideen modnedes gennem tilfældige sammentræf, og just dette er den rejsende skribents princip - og resultatet er blevet en rigt illustreret og gennemresearchet guide til det danske landskab og dets historie. Masser af historie og kultur Øjensynlig har projektet for vor gæve nordmand været et psykologisk trick til aktivering, ikke blot af egen arbejdskraft, men også af alle hånde historiske kilder om monumenter, bygninger og tildragelser. Sagen er jo, at omkring alle danske 'bjerge' er der masser af historie og kultur i form af bygninger, ruiner, mindesmærker - og gravhøje fra oldtiden. Alt, hvad vi har læst, har været forkert Just sidstnævnte gør faktisk forfatterens officielle anliggende helt 'dialektisk': For hvis ikke vi fraregner menneskeskabte forhøjninger i landskabet, forvrider det konkurrencen mellem de højeste danske bjerge - til fordel for om ikke uværdige ansøgere så dog Esmann-agtige hurtigløbere. Forfatteren citerer i den anledning Samuel Johnssons ord: »Selv det dårligste leksikon er bedre end slet intet - men selv det bedste leksikon rummer fejl«. For faktisk har alt, hvad vi i tidens løb har læst om Danmarks højeste bjerge, været forkert. Danmark er de miskendtes paradis Indtil 1847 var Himmelbjerget højest, hvorefter pokalen blev inddraget til fordel for Ejer Bavnehøj. Men i 1941 viste nye opmålinger, at den nærliggende Yding Skovhøj var højest - hvilket man da også tit læser, skønt det snart viste sig at bero på snyd: For hvis man trækker gravhøjen nævnte sted fra, ser billedet anderledes ud. Og for at det ikke skal være løgn, synker Jylland en smule. Ikke desto mindre fandt man i år ud af, at den næsten ukendte Møllehøj umiddelbart ved siden af Ejer Bavnehøj faktisk er verdens højeste bjerg på dansk grund. Jo, Danmark er de miskendtes paradis, med håb om sluttelig oprejsning for alle. Enrico og de franske huguenotter Efter denne karruseltur behøver vi en forfriskning. Roger Pihl understreger rettelig betydningen af velforsynede lokale 'base camps' og fortæller derfor også om særlig mindeværdige traktørsteder og deres historie. Således beordrede kong Erik Klipping i 1283 oprettelse af landevejskroer - som anede han selv sin senere grumme skæbne, dengang han i mangel af landevejskroer som Josef og Maria måtte tage til takke med en af de overflødige landejendomme - som der siden er blevet så mange af. En af Danmarks få mindeplader for kvinder er anledning til beretningen om en særlig grum hekseproces, hvor Christian IV personligt spillede den herostratiske hovedrolle. Og at det suggestive navn 'Skovbjerg Bakkeø' må søges helt tilbage på et kort tegnet af Hedeselskabets stifter, Enrico Mylius Dalgas, bliver påskud for beretningen om de driftige franske huguenotters historie: thi gamle Enrico nedstammede just fra dem og slægtede dem tydeligvis på - til held for danskerne, men til uheld for de i dag uddøde urfugle. Flade Bakker Frederik VII og hans populære Louise figurerer flere steder; og traditionen med folke- og grundlovsfester på Himmelbjerget, Skamlingsbanken og mange andre høje er anledning til gennemgang af Slesvig-sagen, grundlovens indførelse samt Danmarks rolle i Napoleonskrigene. Ved disse sidste mistede vi Norge; men forfatteren fortæller til gengæld om heltemodige nordmænd som general Rye og Curt Sivertsen (Curt Adler), der - omtrent som forfatteren selv - valgte at gøre deres lykke hertillands. Den unge prins Christian VIII, der inden sin tvungne fratræden som norsk statholder nåede at give Norge Europas første frie forfatning, forties naturligvis heller ikke. Thi også vi danske er foretagsomme: Flade Bakker ved Frederikshavn tegner således til - sit navn til trods - at blive en alvorlig konkurrent til Norges internationale skisportscentre. Indhegnet mod ornitologer og russiske spioner At der både findes fynske og sjællandske alper, giver grund til sproglig research, men derimod ikke til spot: »For hvis Schweiz kan have en flåde, kan Danmark vel også have sine Alper«. Roger Pihl bryder et par gange ligesom Frederik VII med sine royale forpligtelser og forbarmer sig af naturlig tilbøjelighed over frydefulde venusbjerge under bogens fyrstelige lavmål på samfulde 100 meter. En kongenial anmelder må her af hensyn til nordsjællandske abonnenter, der rettelig ikke er gået over til Jyllands-Posten, gå endnu videre og nævne Gribskovs to bjerge - som bogen overser. Det utilgængelige Multebjerg på 89 meter forener en spøgelsesagtigt grånende bøgeurskov med en lige så antik radarstation - begge forsvarligt indhegnet mod ornitologer og russiske spioner. Et sjællandsk venusbjerg Fruebjerg ved Gadevang med guldalderudsigt mod Arresø i det fjerne er voldsommere i sit forløb og har anderledes frodig bevoksning. Fruebjerg var engang sæde for grundlovsfester; og en lille menneskealder tilbage arrangerede psykiateren Oluf Martensen Larsen hver vinter veterantog til Gribskov med efterfølgende skiløb på dette sjællandske venusbjerg - velsagtens til ære for Freud. Men Freud er siden kommet i unåde, og også Fruebjerg ligger nu miskendt hen og drømmer forbudne drømme om en freudiansk renæssance - asiatisk i sin vælde.