Af de malere, der i slutningen af 1800-tallet fandt motiver i Skagens natur, lys og (folke)liv, lyser P.S. Krøyers og Anne Anchers stjerner klarest i dag. Som Lise Svanholm skriver i optakten til bogen med et udvalg af Anna Anchers breve, så er det, som om »publikum ikke kan få nok af at gense hendes mange billeder«. De står i høj kurs, mange hænger på landets museer, hvad man kan se af oversigten bagerst i bogen, men der er stadig mange i privateje. Og de vil nok en dag komme på auktion, skriver Lise Svanholm. Så bliver det om at have en tyk tegnebog parat. Stilfærdigt liv Lise Svanholm har samlet en række breve fra Anna Ancher skrevet gennem mange år, således at bogen bliver en indirekte Anna Ancher-biografi. Anna Ancher var som den eneste af Skagen-malerne født på Skagen, og hun følte, at hun egentlig kun levede 'rigtigt', når hun var her. Da ikke alle af hendes familie-medlemmer og venner gjorde det, måtte hun skrive breve, og det er gennem disse venlige, muntre og opmuntrende breve, man kan følge hendes stilfærdige liv. Ypperlige Krøyer Det meste handler dog om, hvordan de forskellige familiemedlemmer og venner har det. Nogle af dem har det godt, andre mindre godt for slet ikke at tale om P.S. Krøyer, der til slut fik det elendigt. Hun fortæller, mere end hun sladrer, og der er i dem alle en godhjertet tone. De fleste breve er til kusinen Martha, og de handler om stort og småt, og man får et glimrende indtryk af hendes venlige, hjælpsomme natur. Hun skriver næsten intet om sit arbejde, måske fordi det for de fleste (billed)kunstnere nok er utrolig vanskeligt at tale om og udlægge det, man sidder eller står med, det andre kalder for kunst. Til gengæld fortæller hun af og til om de andre maleres arbejder. I et brev fra 1878 skriver hun: »Tænk, Martha, hvor de 3 Hoveder af Krøyer ere ypperlige, den Copi efter en Del af Velasces store Billede nede i Spanien, ja det er rigtignok brillant maler, jeg kunde slet ikke rive mig løs fra dem første Gang jeg saa det, de bliver ved at følge en med Øjnene hele Tiden, hvor man gaar«. 'Billig optimisme' Som læser bliver man glad over at læse, hvad hun har at berette, derfor virker det som en kold klud i ansigtet, når man kommer til kunstkritikeren Walter Schwartz' karakteristik af Anna Ancher: »... og med Aarene stivnede hun da ogsaa i en billig Optimisme, der dækkede over Ulysten til at beskæftige sig med de mørkere Sider af Tilværelsen«. Det er dog et udsagn, der dementeres af et billede, hun malede i 1902 med titlen 'Sorg'. Det vidner om, at hun også kendte til tilværelsens mere barske sider. Men det er alle de andre billeder, som danskerne elsker, og gennem Lise Svanholms bog kommer man også til at elske Anna Ancher endnu mere end førhen.