Point taken. Ordene ligger på tungespidsen efter endt læsning af Ayaan Hirsi Alis bog 'Jeg anklager'. Man kan dø af at kritisere islam, lyder hendes budskab, og det er ikke en løst svævende påstand fra denne somaliskhollandske kvinde. Advarsel Hun må vide besked. Det var nemlig hende, der skrev manuskriptet til den kontroversielle kortfilm 'Submission Part 1', som i fjor kostede instruktøren Theo van Gogh livet. En muslimsk ekstremist myrdede ham på åben gade i Amsterdam og efterlod en håndskreven note ved liget, der advarede mod at nedgøre muslimernes tro. Point taken. Og dog. Udfordrer islams hævdvundne dogmer De langskæggede fanatikere kan hvæsse knivene og skrige efter endnu et blodsoffer, men trods konstant beskyttelse er Ayaan Hirsi Ali ikke mere rystet, end at hun fortsætter, hvor hun slap med 'Submission'. »Spot er en bitter nødvendighed, men der skal ske langt mere«, skriver hun et sted med adresse til islams håndsky omgang med egne profeter og symboler. Direkte henvendt til vestlige ikkemuslimer appellerer hun om, at man hjælper folk i den muslimske verden med at trække det åndelige slør af deres religion. Ellers risikerer de at blive kvalt af manglen på nye impulser. Og dødskramperne kan blive særdeles voldsomme - også for omverdenen. Det er derfor i alles interesse, mener Ayaan Hirsi Ali, at udfordre islams hævdvundne dogmer. Forbigår et par sandheder eller tre Ligesom den canadisk-muslimske kvinde Irshad Manji, hvis bog 'Problemet med islam' udkom på dansk tidligere på året, er Ayaan Hirsi Ali særlig kritisk over for islams syn på kvinder. Tvangsægteskab (hun har selv prøvet det), synes næsten at være det mindste af de mange onder, en muslimsk kvinde udsættes for. Ikke så mærkeligt at Ayaan Hirsi Ali, en moderne kvinde, født i 1969, har noget på hjerte. Hun har selv under store personlige omkostninger frigjort sig fra det, hun betragter som den islamiske spændetrøje, der er syet sammen af tre tråde: et angstpræget gudsforhold, en urokkelig tro på profeten Muhammed som kilde til al moral, samt værdier hentet hos de arabiske stammer tilbage i historiens daggry. Ayaan Hirsi Ali har viet sit liv til at kæmpe for at få andre muslimer ud af denne spændetrøje. Når islam en dag accepterer, at der ligesom i kristendommen og jødedommen kan stilles spørgsmål ved de guddommelige institutioner og doktriner, vel at mærke uden at det afføder fatwaer om bål og brand, så er reformationen tilendebragt. Der er en god del sandhed i disse betragtninger, men problemet med så bastante generaliseringer, som Ayaan Hirsi Ali opererer med (men dog i ny og næ selv kommenterer på) er, at de uvægerligt forbigår et par andre sandheder eller tre. Snæversyn Den islamiske verden har trods den uafviselige undertrykkelse kunnet opvise kvindelige præsidenter og premierministre; deres medsøstre i Vesten begyndte først for alvor at opnå individuelle frihedsrettigheder og politiske privilegier sent i det 20. århundrede, og det til trods for en flere hundrede år lang oplysningstradition; og tag til det stærkt ortodokse kvarter Mea Sherim i Jerusalem eller besøg 'kreationisterne' i Kansas med deres tro på 'intelligent design', og man bliver mindet om, at det ikke er holdbart at fremhæve jødedomm en og kristendomm en som lysende modsætninger til islam. Snæversynet - set fra den liberale og oplysningsorienterede synsvinkel, Ayaan Hirsi Ali anlægger - er problemer alle tre religioner slås med. Islam måske mere end de to andre, men ikke nødvendigvis af teologiske grunde. På det punkt havde det været velgørende med en fyldigere analyse af de politiske forhold, som i høj grad har påvirket islam siden den skelsættende iranske revolution i 1979. Point taken Bogens titel spiller på Emile Zolas berømte anklageskrift »J'Acusse«, trykt i avisen L'Aurore i januar 1898. Som Zola i sin tid gjorde det i et flammende forsvar for officeren (og jøden) Alfred Dreyfus, der fejlagtigt var dømt for spionage, tager Ayaan Hirsi Ali bladet fra munden og taler de forfulgtes sag. Overgreb mod enkeltpersoner, autoritære holdninger og rigide trossystemer får det glatte lag, og som hendes franske forbillede ønsker Ayaan Hirsi Ali at »retsindige« mennesker må få øjnene op for at et samfund, en kultur, ja en hel civilisation risikerer at gå i opløsning, hvis 'man' (læs: Vesten) glemmer egne værdier i mødet med det fundamentalt uforståelige. Point taken.